Sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter påpegede torsdag over for Dagens Byggeri, at nybyggeriet af boliger i Danmark er på et historisk lavt niveau, og han forventer ikke, at der de kommende år sker de store ændringer:
– Ganske vist er boligpriserne i de store byer stigende, og derfor er byggeaktiviteten høj, men skal det brede sig til resten af landet, forudsætter det, at boligpriserne i provinsen kommer så højt op, at det kan betale sig at bygge nyt i stedet for at købe en eksisterende ejendom. Og det er der meget langt til. Det byggeri, vi nu ser i de store byområder, er i stor udstrækning lejlighedsbyggeri, og det udfylder et tomrum, fordi der i øjeblikket sker en flytning af befolkningen fra landdistrikterne og de mindre provinsbyer til de store byer, siger Curt Liliegreen til Dagens Byggeri.
Det byggeri, vi nu ser i de store byområder, er i stor udstrækning lejlighedsbyggeri, og det udfylder et tomrum, fordi der i øjeblikket sker en flytning af befolkningen fra landdistrikterne og de mindre provinsbyer til de store byer.
Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter
Flere singler
Samtidig sker der ifølge Curt Liliegreen en “husstandsopsplitning”, så der bliver flere og flere singler:
– Dertil kommer flere og flere højt lønnede job i de allerstørste byer, og det øger efterspørgslen efter ejerlejligheder mere end efter parcelhuse. I nogle byer har der været relativt få ejerlejligheder tidligere, eksempelvis Aalborg, og det tomrum bliver nu udfyldt. Man kan simpelthen sælge alt, der bygges i Aalborg, og i København ser vi nu ejerlejligheder udbudt til 30 millioner kroner for de dyreste. En niche i markedet er i gang med at blive fyldt ud. Den slags boliger har vi ikke tidligere haft til rådighed i København. Men der er og bliver bygget relativt få boliger sammenlignet med byggeriet i midten af “nullerne” – for ikke at tale om det byggeri, vi havde for årtier tilbage. Det er tydeligt, at der bygges i København, men det er ikke udtryk for et generelt byggeboom. Det er udtryk for, at byggeriet har flyttet sig både på type og geografisk, fortsætter sekretariatschefen for Boligøkonomisk Videncenter.
Aldring af arbejdsstyrken
Curt Liliegreen noterer dog samtidig, at der ikke i øjeblikket er den store ledighed inden for byggefagene. Alligevel mener han ikke, at der af den grund kan opstå flaskehalse:
– Der er stadig ledige håndværkere, men der kan vi håbe på, at fortsættelsen af håndværkerfradraget kan gøre en indsats. Ledigheden er dog ikke så stor, som den var i begyndelsen af 1990’erne. Det kan også skyldes en aldring af arbejdsstyrken inden for byggesektoren. Samtidig er der, når en krise har varet så længe, en del af de mere driftige, yngre håndværkere, der vandrer ud af sektoren og søger job i andre erhverv, hvor risikoen for arbejdsløshed ikke er lige så stor. Derfor er der risiko for at tabe arbejdskraft, men det er en arbejdskraft, der kan komme tilbage igen, hvis der kommer et vedvarende opsving inden for nybyggeriet, siger han videre.
Kroner og øre
Han påpeger dog samtidig, at Danmark de senere år har fået et meget stort antal østeuropæiske arbejdere ind i landet, og hvis det påvirker lønstrukturen, kan det blive mindre attraktivt at gå tilbage til byggeriet, hvis lønstigningerne bliver mindre:
– Det handler i sidste ende om kroner og øre, hvis man overvejer at skifte erhverv. Til gengæld er den østeuropæiske arbejdskraft positiv for Danmark, og får vi et kraftigt opsving, vil vi måske være i stand til at trække flere til fra Polen og De Baltiske Lande, så vi undgår flaskehalse i et opsving. Men jeg vil holde fast i, at vi ikke er inde i et opsving inden for nybyggeriet. Til gengæld er aktiviteten høj inden for anlægsområdet, der ikke er lige så arbejdskraftintensivt, men mere kapitaltungt. Det er især nybyggeri og reparation og vedligeholdelse, der er meget beskæftigelsestungt, slutter Curt Liliegreen.
