I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har man siden 2020, hvor det blev besluttet, at der senest i 2022 skulle foreligge en national plan for klimatilpasning, med spænding imødeset resultatet.
For den skal danne rammen for det arbejde, som foreningens medlemsvirksomheder skal udføre med planlægning og projektering af de mange klimatilpasningsopgaver.
Opgaver som, vi ved, bliver nødvendige hen over den næste årrække. Planen kom dog aldrig. Og med et års forsinkelse og IPCC’s dystre forudsigelser for gennemsnitlige temperaturstigninger på 1,5 grader allerede i 2030’erne, så vækker det stigende bekymring.
Vi har derfor længe efterspurgt en samlet plan for, hvordan der skal prioriteres, når vi i de kommende år skal i gang med at sikre Danmark mod de klimaforandringer, vi allerede har set begyndelsen på, og som der ikke er nogen tvivl om, kun vil blive mere markante fremover.
Vi risikerer skader for 100 mia. kroner
Allerede i 2017 lavede COWI et regnestykke for Realdania, der viste, at vi alene i byerne langs de danske kyster, som følge af forhøjet vandstand og stormflod, risikerer skader for knap 100 mia. nutidskroner hen over det næste århundrede.
Og så er vi slet ikke begyndt at tale om skader fra skybrud, kraftig regn eller forhøjet grundvandsniveau – eller for den sags skyld menneskeliv.
Det er helt uoverskuelige konsekvenser, vi ser ind i, hvis ikke vi får igangsat de løsninger, der skal modvirke dem.
Løsningerne ligger lige for – men kræver en plan
Disse løsninger med blandt andet kystsikring, og regnvandsafledning er heldigvis både teknisk mulige og velafprøvede, og vi har i Danmark nogle af verdens dygtigste teknikere på området.
Men uden en plan, er de bundet på hænder og fødder.
Derfor er det magtpåliggende, at den nationale plan for klimatilpasning ikke forsinkes yderligere, men udarbejdes så hurtigt som overhovedet muligt.
Vi har ikke råd til at vente længere. Og klimaforandringerne venter ikke på at vi får afsluttet en politisk-administrativ proces i Danmark.