Mulighederne med BIM er til at få øje på, men hvis ikke alle, dvs. ledelse, medarbejdere, og alle samarbejdspartnere uden undtagelse, går samlet ind for det nye digitale værktøj, fungerer det dårligt eller slet ikke.
En af de arkitektvirksomheder, der har udfordringerne inde på livet, er Sahl Arkitekter, Aarhus. Bjarne Andersen, arkitekt og partner siger:
Jeg vil vove den påstand, at BIM-udviklingen er det største paradigmeskifte siden perspektivets indførelse i renæssancen.
Kristian Stenild, arkitekt og BIM-konsulent, CADit
– For cirka fem år siden så vi, hvor det bar henad. Derfor indførte vi 3D modellering, så vi i dag håndterer alle større projekter i en 3D-model.
Ny tegnestuekultur
Især det organisatoriske er en stor udfordring, hvor arkitektur, teknik og organisering skal tænkes på en helt ny måde. Kristian Stenild, arkitekt og BIM-konsulent, CADit, der har bistået Sahl med implementeringen af BIM, siger:
– Udviklingen, der gik fra at tegne med blyant, på papir, med hovedlineal, til AutoCAD, var ikke så stor, som overgangen til 3D og BIM. Jeg vil vove den påstand, at BIM-udviklingen er det største paradigmeskifte siden perspektivets indførelse i renæssancen.
– Hele BIM-projekteringen bygger på en fælles forståelse, der skal fungere hele vejen rundt og ned i mindste detalje, og her ligger en stor udfordring. Der er to overordnede forhold, man skal håndtere. Dels det tekniske med at forstå programmerne og dels det organisatoriske omkring 3D modellering herunder BIM-platformen. Hvis ikke alle forstår det, og vil tage ejerskab, fungerer det ikke.
De syv søjler
Bjarne Andersen og Kristian Stenild er enige om, at det store ryk kom, da tegnestuen blev introduceret for “De syv søjler”. Her gik det op for både ansatte og ledelse, at dette ville flytte grænserne for, hvordan den “nye” tegnestue skulle agere i fremtiden.
Især uddannelse, organisation, strategi, samarbejde og videndeling er vigtige parametre, hvis man skal lykkes med BIM. Bjarne Andersen lægger ikke skjul på, at der både på tegnestuen og blandt samarbejdspartnere har været tilfælde, hvor folk ikke var gearet til den nye omstilling. Han siger:
– Det var lidt op ad bakke. Alle skal være indforstået med vidensdeling omkring projekterne, men det lykkes ikke altid, og det kan godt være lidt frustrerende.
Her kan det gå galt
– Nogle af de forhold, vi har arbejdet med, er, at alle skal have ens programmer og samme version af programmet, for at alle kan tale sammen. Så det nytter ikke, at nogle sidder med versioner, der ikke stemmer overens med de andres, siger Bjarne Andersen og fortsætter:
– Tekla-programmet, som mange af vores samarbejdspartnere bruger, har tidligere ikke arbejdet så godt sammen med Revit, som vi modulerer i. Det er heldigvis løst med de nyeste versioner. På den anden side er det også vigtigt, at alle opgraderer samtidigt – så spiller det hele meget bedre.
– De projectwebs, vi bruger til udveksling af filer, kan også give udfordringer. Vi har f.eks. været udsat for, at der manglede et emnefelt til filnavnet, eller at filerne blev placeret i de forkerte mapper. Det kan lyde banalt, men hvis ikke alle udviser stor akkuratesse, er filerne vanskelige at finde igen.
– Og så kan det være et problem, at bygherren ikke påtager sig et medansvar. Men her må vi så hjælpe, selvom det tager vores tid. Men det er jo altid en vurdering – måske bliver det i sidste ende en win-win at hjælpe bygherren, der ofte ikke er klædt godt nok på til BIM, siger Bjarne Andersen.
IKT-bekendtgørelsen
Andre forhold, hvor det kan gå rigtigt galt, er i aftalen mellem de forskellige parter. For danske projekter gælder IKT-bekendtgørelsen – Informations- og Kommunikations Teknologi. Kristian Stenild siger:
– IKT-aftalen skal være kort og præcis – uden en masse ordflom. Alle parter kan få deres ønsker opfyldt, så længe det ikke skader samarbejdet. IKT’en beskriver samarbejdet mellem arkitekter, ingeniører m.fl., – så alle ved præcist, hvornår modellen eksempelvis kan “overtages” til videre bearbejdning, eller hvordan filer udveksles. Samtidig præciserer aftalen bygherrens krav til bl.a. drift og vedligehold. Alle parter er afhængige af hinanden, og det giver udfordringer i forhold til struktur og ordenssans. Bjarne Andersen tilføjer:
– Et andet aspekt er, hvem der skal betale for IKT-ledelsen. Uden aftale kan det nemt blive besværligt og meget kostbart, hvis der opstår en tvist. Men når alt kommer til alt, er vi fortrøstningsfulde og kan se muligheder i det nye digitale værktøj.
