De nye supersygehuse og andre store offentlige bygge- og anlægsinvesteringer skønnes årligt at skabe i størrelsesordenen 10.000 byggearbejdspladser, men mere og mere tyder på, at det ikke bliver danske byggearbejdere, der kommer med i en jobfest.
I stedet står tyske, polske og andre østarbejdere på spring for at få fødderne indenfor på det danske arbejdsmarked til lønninger, der ganske vist overholder overenskomsterne, men ligger langt under sædvane på danske byggepladser.
Når man bygger flere store sygehuse på samme tid, er det typisk samme danske arbejdskraft, man konkurrerer om. Hvis ønsket også havde været at maksimere brugen af dansk arbejdskraft, skulle man have fordelt opgaverne over en længere periode.
Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri
Ledige i 3F
Tallene viser ifølge Mandag Morgen, at arbejdskraft fra Polen og Tyskland udfører hver tredie betonopgave i sygehusbyggerierne, og at man i Hillerød ligefrem opfører et håndværkerhotel til udenlandske arbejdere, der skal bygge Nordsjællands nye hospital.
Alt i alt er der tale om offentlige investeringer i størrelsesordenen 200 milliarder kroner, men et eller andet er der gået galt, når der i Aarhus ifølge Mandag Morgen er brug for at hente ufaglærte tyske og polske jord- og betonarbejdere, mens 3F samtidig kan notere en ledighed på 11,5 procent for blandt andre jord- og betonarbejdere.
I København kommer 90 procent af betonarbejderne ifølge Mandag Morgen fra andre lande.
Forkert strategi
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri peger på, at de virksomheder, der kan byde på opgaverne i forbindelse med de store sygehusbyggerier og anlægsopgaver, typisk er en begrænset mængde store entreprenører, der kan magte opgaverne. Og da der på samme tid udbydes en række store bygge- og anlægsopgaver, risikerer man at skabe flaskehalse og dermed øge behovet for at tilkalde udenlandsk arbejdskraft:
– Man har desværre ikke anvendt en strategi, der øger brugen af dansk arbejdskraft. Når man bygger flere store sygehuse på samme tid, er det typisk samme danske arbejdskraft, man konkurrerer om. Hvis ønsket også havde været at maksimere brugen af dansk arbejdskraft, skulle man have fordelt opgaverne over en længere periode, siger Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.
Priset ud af markedet
Han erkender, at det kan virke mærkeligt, at der er over 11 procent ledige 3F’ere i Aarhus, samtidig med at der er mangel på arbejdskraft, men han forklarer det lidt “polemisk” med, at 3F “specielt i Aarhus har arbejdet gennem mange år på at sikre, at der kom så få danske jord- og betonarbejdere som overhovedet muligt på de store projekter”:
– De har simpelthen jobbet prisen så højt op, at virksomhederne har været nødt til at se mod andre steder for at hente arbejdskraft. Bygherrerne vil ikke betale den pris, som 3F mener, at jord- og betonarbejdere skal have. De har priset sig ud af markedet. Det er trist, og vi har forsøgt at komme i dialog med 3F om de problemer, det skaber, siger Lars Storr-Hansen videre og efterlyser samtidig større fleksibilitet og mobilitet hos de ledige bygningsarbejdere.
Marked flyttet
Han noterer, at byggearbejderne i Aarhus har krævet over 200 kroner i timen på “et marked, der har flyttet sig et helt andet sted hen”:
– Der har 3F ikke varetaget deres medlemmers interesse. 3F har spændt buen for hårdt, og det rammer nu, så vi får færre jord- og betonarbejdere i fremtiden og dermed også færre uddannelsespladser til struktører. Lønstigningstakterne er kommet ned i forbindelse med krisen, men vi har behov for, at de ikke kommer op igen, slutter Lars Storr-Hansen.
