Arkitektur, kunst og beton mødes i nyt Rigsarkiv

schmidt hammer lassen sætter nye rammer for kunstnerisk udsmykning med nyt Rigsarkiv i Viborg, hvor 72 kilometer arkivreoler pakkes ind bag facader i grafisk beton skabt af tekstilkunstneren Grethe Sørensen.
Selv på afstand står Grethe Sørensens kunstneriske reol-signal knivskarpt på facaderne på et nyt Rigsarkiv i Viborg, som til november skal stå klar med 72 kilometer arkivreoler bag facader af grafisk beton.
Selv på afstand står Grethe Sørensens kunstneriske reol-signal knivskarpt på facaderne på et nyt Rigsarkiv i Viborg, som til november skal stå klar med 72 kilometer arkivreoler bag facader af grafisk beton.

Rigsarkivet

  • Det nye Rigsarkiv i Viborg, der skal fungere som lager uden publikumsadgang og stå klar til november, bliver 4.800 kvadratmeter stort og indrettes med 72 kilometer arkivreoler bag grafiske kunstfacader tegnet af tekstilkunstneren Grethe Sørensen og produceret af Confac A/S. Det opføres som OPP-projekt af KPC A/S, det er tegnet af schmidt hammer lassen architects og Grontmij A/S er ingeniør.

I dag torsdag er der rejsegilde på det nye Rigsarkiv i Viborg. Facaden fremstår som et stort sammenhængende system af arkivreoler med præcise aftegninger, stærke kontraster, markante grafiske linjer og samlinger, der indgår som integrerede dele af motivet.

– Huset er helt sit helt eget og sender entydige signaler om sin unikke identitet over lang afstand, siger sagsarkitekt MAA Sebastian Schroers fra schmidt hammer lassen architects i Århus, der tegner den arkitektoniske profil af et nyt Rigsarkiv i Viborg.

Trods få arkitektoniske virkemidler er der ikke tvivl om, at det nye Rigsarkiv i Viborg kommer til at stå som en fræk og fremadrettet kommentar til erhvervsområdets traditionelle industriarkitektur.

Arkitekt MAA Sebastian Schroers schmidt hammer lassen

Det er et højteknologisk OPP-byggeri, der fremstår som et stort, sammenhængende kunstværk tegnet af tekstilkunstneren Grethe Sørensen og støbt hos Confac A/S i Randers.

– Med afsæt i en enkel kunstnerisk idé samles fortid, nutid og fremtid på raffineret vis i et klart visuelt udtryk med husets indhold og funktion i fokus, og trods få arkitektoniske virkemidler er der ikke tvivl om, at det nye Rigsarkiv i Viborg kommer til at stå som en fræk og fremadrettet kommentar til erhvervsområdets traditionelle industriarkitektur, siger Sebastian Schroers.

Han pointerer samtidig, at merudgiften til kunstner og produktion af projektets grafiske betonfacader med indlejret kunst ligger indenfor rammen af de afsatte kunstmidler til statsstøttet byggeri.

Har fremtiden for sig

Arkitekten fra schmidt hammer lassen architects ser projektet og udviklingen af de grafiske betonfacader som et godt eksempel på, hvordan man kan udforske tidens byggekomponenter og tilføre dem både arkitektonisk værdi og projektspecifik identitet.

– Sammenholdt med, at en fortsat stigende del af den samlede bygningsmasse opføres som betonelementprojekter med begrænsede arkitektoniske udfoldelsesmuligheder, er der næppe tvivl om, at grafisk beton har fremtiden for sig, forudser Sebastian Schroers

Præcisionsarbejde

Administrerende direktør Erling Holm fra Confac A/S understreger, at produktion af grafisk beton i et spektakulært og sindrigt design stiller endog meget høje krav til præcision og teknikker, og tilføjer, at den kunstneren som led i den kunstneriske skabelsesproces har nærstuderet produktionsprocessen hos Confac.

– Der er langt fra tråd og væv til sten, cement og støbebord, og det har været en både lærerig og inspirerende udfordring at arbejde med helt nye processer og materialer. For at nå frem til det rigtige resultat var jeg nødt til at dykke dybt ned i selve produktionsprocessen, fastslår tekstildesigner Grethe Sørensen, der har skabt udsmykningen af det nye Rigsarkiv i Viborg.

Arkivreoler og pixelmønstre

Grethe Sørensen tilføjer, at motivet til det nye Rigsarkiv, der skal anvendes som lager og ikke bliver åbent for publikum, lå lige for: Det skulle selvfølgelig være arkivreoler, som i et klart og entydigt sprog signalerede husets funktion og indhold.

– Men samtidig ville jeg gerne med udsmykningen understrege og sammenholde arkivets historiske afsæt med nutiden og den tid vi går i møde.

Kunstværket skulle stå som en kommentar til overgangen fra den analoge verden til nutidens og fremtidens digitaliserede samfund, og det har været en imponerende oplevelse at se, hvordan Confac med stor præcision og skarp fokus på detaljen har formået at konvertere mine tegninger til et kunstværk indlejret i betonfacader, siger hun.

Tæt på åbner Confac's grafiske betonelementer med Grethe Sørensens kunstneriske arkivreoler en verden af små, pixelmønstre, der spiller i to dimensioner med glatte hvide overflader og små skarpt afskårne kvadrater af blotlagte sorte granitskærver.
Tæt på åbner Confac’s grafiske betonelementer med Grethe Sørensens kunstneriske arkivreoler en verden af små, pixelmønstre, der spiller i to dimensioner med glatte hvide overflader og små skarpt afskårne kvadrater af blotlagte sorte granitskærver.

Relateret indhold