Boligforeninger optimerer energirenovering

To danske boligforeninger deltager i et tværnordisk udviklingsprojekt.
Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens er en af to danske boligforeninger, som deltager i det tværnordiske udviklingsprojekt Sure. Foto: Insero.
Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens er en af to danske boligforeninger, som deltager i det tværnordiske udviklingsprojekt Sure. Foto: Insero.

Sure! – Bæredygtig nordisk energirenovering

  • Partnerne i projektet: IC-Meter (DK), BaseN (FI), Acreo Swedish ICT (SE), Interactive Institute Swedish ICT (SE), VIA University College(DK), Insero Energy (DK) og Insero Business Services (DK).
  • Projektet løber fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017 og har et samlet budget på omkring 15,5 mio. kr., hvoraf EUDP har finansieret cirka 6,2 mio. kr. til den danske del.

To danske boligforeninger har valgt at sætte ekstra skub i energioptimeringen af etagebyggerier ved at indgå i det tværnordiske udviklingsprojekt Sure! Det drejer sig om de to boligforeninger Odinsgaard og Beringsgaard i Horsens.

Siden 1. marts 2014 har projektet “Sure! – Bæredygtig Nordisk Energirenovering” arbejdet for at inddrage danske, svenske og finske boligforeninger i at optimere energiforbruget i etagebyggerier. Projektet kombinerer tre systemer i én platform: en ny teknologi til at optimere opvarmning og indeklima i eksisterende bygninger, et interaktivt visualiseringssystem, som vil gøre det nemmere at forstå forbruget samt en åben it-infrastruktur.

Vi står over for en større renovering af flere ejendomme, heriblandt dem, som indgår i projektet, og derfor er det interessant, at vi allerede nu kan registrere forbrugsmønstre i ejendommene.

Kenneth M. Frederiksen, driftsinspektør hos Andelsboligforeningen Odinsgaard.

Interessen for projektet er stor, og flere boligorganisationer har været ivrige efter at deltage og finde alternative løsninger – eller supplementer – til de ellers dyre energirenoveringer, som sjældent tager højde for potentialet i at inddrage beboerne.

– Vi står over for en større renovering af flere ejendomme, heriblandt dem, som indgår i projektet, og derfor er det interessant, at vi allerede nu kan registrere forbrugsmønstre i ejendommene. Efter renovationen kan vi så sammenligne og se, hvor effektiv indsatsen har været, fortæller Kenneth M. Frederiksen, driftsinspektør hos Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens.

Fokus på brugerinddragelse

For at udnytte det fulde potentiale af energioptimerings-investeringer har Sure! særlig fokus på inddragelse af beboerne. Her ønsker projektet at skabe et samspil mellem de teknologiske initiativer og energiadfærden blandt beboerne.

Nye varmeoptimeringsteknologier, som diagnosticerer og tilpasser bygningens energitilførsel, er allerede blevet installeret i flere svenske boligforeninger, og nu er turen kommet til de danske etageejendomme.

– Som boligforening har vi en forpligtelse til at bidrage til mere bæredygtighed, idet vi på den helt lange bane må forvente en vis energiknaphed, og at vi i vores by alle må arbejde med energieffektivitet. Derfor ønsker vi i samarbejde med vore lejere at være med til at udvikle adfærds- og teknisk-orienterede værktøjer, som kan bidrage til nedbringelse af energiforbrug til glæde for den enkelte lejer – og til glæde for miljøet, lyder det fra forretningsfører i Beringsgaard, Jørgen Pommerencke, som håber, at såvel erfaringer som konkrete resultater kan bruges til udbredelse i flere afdelinger i Horsens.

Siden 1. marts 2014 har projektet Sure! ? Bæredygtig Nordisk Energirenovering arbejdet for at inddrage danske, svenske og finske boligforeninger i at optimere energiforbruget i etagebyggerier. Foto: Insure.
Siden 1. marts 2014 har projektet Sure! ? Bæredygtig Nordisk Energirenovering arbejdet for at inddrage danske, svenske og finske boligforeninger i at optimere energiforbruget i etagebyggerier. Foto: Insure.

Relateret indhold