Nyt Aarhus-byggeri har taget tid med vilje

De kunne have valgt paptag, men besluttede sig for zink. Arbejdet kunne have taget seks måneder, men det ender på ni.

Lejlighedskomplekset Latinergården i Aarhus’ latinerkvarter er et atypisk byggeri anno 2017 kendetegnet ved fokus på herlighedsværdi, gammeldags håndværksdyder og økonomisk råderum til at vælge gode løsninger.

Det er tit økonomien, der styrer byggeprojekter i dag, og derfor ser vi ikke den slags projekter så tit.

Projektchef Jon Herkert NRE

Bygherre med på det meste

To private investorer, Allan Freivald og Lars Bräuner, er gået sammen med totalentreprenøren NRE Denmark A/S som bygherrer på projektet. Det omfatter 120 lejelejligheder og lokaler til erhverv, og står klar til udlejning fra 1. januar 2018. Udførelsen har været fleksibel.

– Det er selvfølgelig aldrig sådan, at man bare får uendelig tid til at gøre arbejdet færdigt. Men vi har fået tiden til det, prisen har vi heller ikke diskuteret så meget, og bygherren har været med på det meste, siger Rasmus Christensen, blikkenslager og medejer af Søren Østergaard A/S, der blandt andet har stået for tagbelægningen i samarbejde med VM Zinc.

Sjældent håndværk

Rasmus Christensen og hans folk på pladsen havde oprindeligt fået seks måneder til at gøre arbejdet færdigt. De fik de nødvendige ekstra tre måneder for at sikre finish på zinktaget. Han ser det som en tillidserklæring til det gode håndværk.

– Det er fedt for os at få lov at bruge det gammeldags håndværk, som sjældent er fremme i dag. Du ser det stort set kun på kirketårne og offentlige byggerier. Her er der nogle private investorer, der prioriterer det. De kunne have nøjes med et paptag men har smidt et par millioner oveni for at få en udsmykning. I dag handler byggerier om at tjene penge, så det er sjældent at se. Og vi kan mærke, at bygherren er tilfreds med resultatet, siger Rasmus Christensen. Han mener, at gamle håndværksdyder skal holdes i hævd for ikke at forsvinde.

– Det bliver sværere at finde det gode håndværk frem, jo mindre man får det brugt. Og jeg mærker på folkene herude, at det er få, der kan lave det gammeldags blikkenslagerarbejde. Jeg tror ikke, du kan tælle 100 i Danmark, der kan det. For det meste er det jo bare tagrender og nedløbsrør, vi laver.

Private kan tillade sig mere

Allan Freivald og Lars Bräuner har tænkt Latinergården som en langsigtet investering. Samtidig er de efter sigende drevet af stoltheden over at kunne vise et kvalitetsbyggeri frem.

– Når bygherren i det her tilfælde vælger zink på taget fremfor sort pap, så er det måske ikke en detalje, alle kan se. Og det er heller ikke noget, der får huslejen til at stige. Men det er et aktivt valg, der handler om, at tingene skal være gjort så ordentligt og kvalitetsbevidst som muligt. Det er tit økonomien, der styrer byggeprojekter i dag, og derfor ser vi ikke den slags projekter så tit, siger Jon Herkert, projektchef totalentreprenørfirmaet NRE.

Når projekter som Latinergården kan lade sig gøre, skyldes det netop, at der er ganske få personer til at tage beslutningerne. Så går der nemlig ikke alt for meget regneark i den.

– Normalt er det et vilkår, at økonomien er i højsædet, og det er også helt ok. Private investorer kan tillade sig at tage flere værdier med ind i projektet, blandt andet fordi de ikke skal stå til regnskab for en gruppe af aktionærer eller andre interessenter, vurderer Jon Herkert. Hvis bygherren for eksempel er et pensionsselskab, så er der nogle helt andre kriterier i spil.

– Her går man efter et robust, lejervenligt byggeri, der giver så godt et afkast til kunderne som muligt. I de tilfælde skærer man nok oftest den ekstra herlighedsværdi fra, siger han.