Der ligger en kæmpestor byggeplads midt i Tokyo. Bygningsarbejderne på pladsen har afsindigt travlt.
Her skal det nye olympiske stadion stå klar inden De Olympiske Lege i sommeren 2020. Om kun tre år vil vi alle sammen få byggeriet at se i tv-transmissioner fra den ene olympiske kappestrid efter den anden.
Det er længe siden, at Japans gamle nationalstadion, som lå på samme sted, blev revet ned. Men man kom først i gang med byggeriet af det nye stadion i december sidste år. Det var alt for sent i forhold til de oprindelige planer, men stor polemik om det først valgte stadiondesign, som blev vraget i 2015 på grund af dets enorme omkostninger, har forsinket byggeprocessen.
En ting vil få det stadion, man nu har besluttet at bygge, til at afvige markant fra de fleste andre byggerier i storbyen udenom. Det er grundlæggende bygget af træ.
Inspiration til kolleger
Det er arkitektens Kengo Kumas hovedtanke, at folk i vor tid efterspørger byggerier i naturmaterialer. Han er manden bag markante træbygninger andre steder i Japan og udlandet, blandt andet den berømte bambusvæg i Beijing og det planlagte H.C.Andersen-museum i Odense, og det var faktisk en af årsagerne til, at man i sidste ende valgte hans stadiondesign til legene i Tokyo.
Kengo Kuma har i det olympiske projekt helt bevidst prioriteret træ som materiale for at inspirere sine kolleger rundt omkring i den japanske byggesektor. Japanske bjergskråninger er fulde af cederplantager, som i mange år har været urentable og forladte. Men fra regeringens side gør man sig umage for at skabe et marked for hjemmeproduceret træ, så der atter kan komme mere gang i den indenlandske skovdrift.
– Jeg ønsker at udtrykke det 21. århundredes Japan. De Olympiske Lege i 1964 var Japan i det tyvende århundrede, et samfund, der var i gang med at blive industrialiseret, og det var et fantastisk symbol på dette samfund. Men nu har vi et post-industrielt samfund, og jeg ønsker at symbolisere denne nye æra. Jeg tror på, at den bedste måde at gøre det på er at bruge træ. I industrisamfundet i det tyvende århundrede brugte man beton og metal. I den post-industrielle gør vi brug af naturmaterialer, siger Kengo Kuma.
Stor besparelse
Selve stadion vil få tre niveauer og vil kunne rumme 80.000 tilskuere. Det vil fremtræde udefra som et rundt gitterværk af træ, og vil i modsætning til det vragede futuristiske betondesign få et meget japansk udseende, inspireret af klassiske buddhistiske tempelbyggerier i de gamle kejserbyer Nara og Kyoto.
Når selveste regeringen i 2015 greb ind og tog initiativ til at vrage det dengang vedtagne stadionprojekt, skyldtes det ikke, at en gruppe japanske arkitekter, inklusive Kengo Kuma, havde kritiseret det for at være en alt for dominerende kolos midt i miljøet omkring Meiji-kejserens helligdom midt i Tokyo. Den afgørende faktor var, at omkostningerne ved det oprindelige projekt, designet af den nu afdøde irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid, var eksploderet og forventedes at eksplodere endnu mere.
Hvor Zara Hadids projekt ville have kostet 250 milliarder yen (15 milliarder kroner), så er der nu budgetteret med et olympisk stadion til 150 milliarder yen (ni milliarder kroner). Det er rigtigt mange penge, men immervæk er der tale om en kæmpe besparelse, og Kengo Kuma lover ligefrem, at budgettet nu vil holde.
Jordskælvsregler
Så får Tokyo i tilgift et stadion, der passer langt bedre ind i omgivelserne i de kommende årtier og århundreder.
– Træerne ved Meiji Jingu (Meiji-helligdommen, red.) er ikke bare almindelige træer. De er en del af helligdommen. For det japanske folk har de et vigtigt budskab. De er vigtige ud fra et psykologisk synspunkt, idet de giver folk fred i sindet. At bygge en træbygning tæt ved denne skov hjælper til at give folk mental stabilitet, har Kengo Kuma udtalt til avisen The Japan Times.
Når Tokyo og mange andre japanske storbyer i mange årtier har været præget af et bybillede, hvor det allermeste byggeri entydigt har været i beton og aluminium, har det især skyldtes jordskælvsfaren. Der har været en udbredt frygt for, at ildebrande – som under det store jordskælv i Tokyo i 1923 – skulle brede sig. Skærpede jordskælvsregler har derfor gjort det nødvendigt at bygge i andre materialer end træ.
Men nu har teknologien udviklet sig. Man kan få imprægneret træ, som ikke rummer den samme brandfare, og som i øvrigt kan holde langt længere, så nu er der atter blevet et marked for tømmer på japanske byggepladser. Den proces forsøger regeringen at stimulere med tilskud og økonomisk støtte og ved i så vid udstrækning som muligt at benytte træ i offentlige byggerier rundt omkring i Japan.
Japansk tømmer
Det betyder ikke, at det ligefrem er blevet billigt at benytte japansk tømmer.
Det er en central tanke i Kengo Kumas stadionbyggeri, at der skal bruges ceder fra næsten alle japanske amter, også de tsunamiramte regioner i den nordøstlige ende af landet. I alt skal der bruges 2000 kubikmeter japansk produceret træ, primært ceder og dernæst lærk, og det vil ifølge arkitekttegningerne komme til at fremgå rundt omkring i bygningen, hvilket træ der kommer hvorfra.
– Jeg håber, at folk fra disse regioner vil føle sig stolte over diversiteten og over Moder Naturs rigdom, siger Kengo Kuma til nyhedsbureauet Bloomberg.
Men for at holde omkostningerne nede har man så til gengæld valgt at benytte importeret malaysisk træ til selve bygningens enorme fundamenter. Træ, som ifølge bygherren, Japans Sportsråd, er certificeret alle de rigtige steder.
Ikke desto mindre har grønne bevægelser kritiseret brugen af malaysisk træ i stadionprojektet for at være et “betydningsfuldt brud” på Tokyos løfter om, at 2020-legene skal blive en helt igennem bæredygtig begivenhed. De fastholder, at det træ, der skal benyttes, er fra områder, hvor illegal træfældning finder sted i stor stil, og hvor træfældningen har alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningens menneskerettigheder.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';