– I arkitekturen har man traditionelt været ret fokuseret på de passive tiltag. Men man kommer ikke uden om, at kompleksiteten er steget betragteligt i vores bygninger, og derfor kommer man heller ikke uden om CTS. Det er et område, der bliver vigtigere og vigtigere for arkitekterne, lød det fra Martin Vraa Nielsen under hans indlæg på Trend CTS Konferencen i Aarhus i begyndelsen af oktober.
Han er ingeniør i bæredygtighed hos Henning Larsen Architects og arbejder med at integrere energidesign i bygninger med fokus på klimaskærme. Under sit indlæg brugte han SDU Campus Kolding som eksempel på et byggeri, hvor CTS (central tilstandskontrol og styring) spillede en vigtig rolle.
Vi ser et kæmpe potentiale i at udnytte CTS, og vi vil gerne blive meget bedre til det, for vi ved slet ikke nok.
Martin Vraa Nielsen Bæredygtighedsingeniør, Henning Larsen Architects
En medspiller
Konkurrenceprojektets facade adskilte sig ifølge Martin Vraa Nielsens ret dramatisk fra det endelige projekt. Mens det oprindelige forslag byggede på en fast facade med nogle lameller, der lå på facaden, så fremstår den endelige bygning i dag med en dynamisk facade bestående af 1600 skærme. Bag facaden er der sensorer, der måler indeklimaparametrene.
– Kompleksiteten af facaden viser, at der er meget på færde. Selv om det var en udfordring at få alt til at spille sammen, så var CTS’en en medspiller, der gjorde det muligt at få mere ud af facaden. CTS’en er central for denne bygning, siger Martin Vraa Nielsen.
Netop det at få noget konkret ud af CTS lægger Martin Vraa Nielsen stor vægt på. Bygningsstyringen skal komme husets brugere til gode i kraft af bedre indeklima og brugsværdi.
– Hos Henning Larsen Architects er vi selvsagt meget optaget af, hvordan vores bygninger kan bruges. Vi er interesseret i at øge kvaliteten af bygningerne, og det er i den kontekst, vi er interesseret i CTS. Vi går ikke op i, hvor mange målepunkter, der er i en bygning, men i det øjeblik, hvor de kan bruges til at gøre bygningen bedre, så kan vi se den store gevinst, siger han.
Startede i 2008
Det var med bygningsreglementet i 2008, at tegnestuen for alvor begyndte at få øjnene op for CTS, og siden da har der været et stigende fokus på de muligheder, som bygningsstyring giver arkitekterne.
– CTS er en kæmpe mulighed for at sætte brugeren i centrum. Hvis vi kan se, at det giver et bedre hus, der lever længere, så er vi helt med. Der er et kæmpe potentiale i at udnytte CTS, og vi vil gerne blive meget bedre til det, for vi ved slet ikke nok, siger Martin Vraa Nielsen.
Han slog under sit indlæg fast, at der er mange lavenergiklasse-huse, der ikke lever op til forventningerne, når man efter færdiggørelsen begynder at måle på dem. Og det er en problematik, der er svær at konkludere på.
Stadig udfordringer
– Det er svært at placere ansvaret – det kan være, at noget af det ligger hos arkitekterne, men det kan også være, at det skal deles af hele branchen. Jeg tror, der kan vindes noget ved at kigge både på udbudsmaterialesiden og på arkitekternes kompetencer. For eksempel oplever vi, at der ofte er en meget høj detaljeringsgrad meget tidligt i konkurrencerne, og det giver meget lidt bevægelsesfrihed for os. Men det ligger fast, at det er rigtig svært at kontrollere styringen af husene, og derfor er det vigtigt, at vi i højere grad får sikret den tiltænkte funktionalitet sammen med CTS-folkene, siger Martin Vraa Nielsen.
Han peger blandt andet på, at det for arkitekterne ofte kan være svært at få afgjort hvilken entreprise, et aktuelt problem vedrører. Og det gør det svært at få fulgt problemer til dørs.
– Helt generelt har vi brug for en bred forståelse for både muligheder og begrænsninger i CTS. Det er et område, der bliver vigtigere og vigtigere, og vi vil gerne arbejde aktivt med det, siger Martin Vraa Nielsen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';