– Hvis du ser derinde, siger Peder Baltzer og slår ud med armen mod et byggeri, som ligger lige ved siden af det Musikkens Hus på havnepromenaden.
– Der har vi sørget for, at der blev bygget studieboliger på 50 kvadratmeter til 4000 kroner om måneden. Det var lidt af et clou.
Ja, fandeme ja. Aalborg er en storby, og den bliver større endnu.
Stadsarkitekt Peder Baltzer Aalborg Kommune
Han, der er stadsarkitekt samt planchef i Aalborg Kommune, er stolt over, at udsigten hos de unge er af samme kaliber som i en liebhaverlejlighed i naboejendommen til 18 millioner kroner. At bymiljøet er blandet. Det er en af fordelene ved en stadsarkitekt, som også er planchef, understreger han.
Kursen sat mod storby
Dog påpeger han, at man ikke var lykkes med at bygge på den måde uden en smule held.
Lige efter finanskrisen i 2008 var der ikke mangel på byggegrunde i den nordjyske hovedstad, og prisen var overkommelig. Derfor kunne man træffe aftale med en boligforening, som havde kapitalen. Kommunen er underlagt af at sælge til markedsprisen. Og på havnen i de større byer kan studieboligerne ikke være med til førnævnte kvadratmeterpris. Men i Aalborg fandt man et vindue i konjunkturerne. Og med blandet byggeri i højden sikrer man ifølge Peder Baltzer, at Aalborg bevarer udviklingen i retning af storby, hvad stadsarkitekten er flabet nok til at kalde sin hjemby. Han står fast på sit.
– Ja, fandeme ja. Aalborg er en storby, og den bliver større endnu. Men den skal være en storby med et menneskeligt ansigt, lyder det.
Prisfald er godt for udviklingen
I den henseende er liggetiderne på det nordjyske lejlighedsmarked lige i tiden til byens fordel, mener stadsarkitekten.
– Der er en stagnation i priserne, og det er nok meget godt, når alt kommer til alt. Men det er ikke noget, der har slået igennem i byggeriet i Aalborg endnu. Jeg plejer at sige, at man har lindet foden let fra speederen, men ikke trykket på bremsen, siger han.
Det skyldes ifølge Peder Baltzer, at der har været et efterslæb fra finanskrisen, hvor byggeriet mistede al pusten. Masser af mennesker mistede trods de ringe konjunkturer ikke deres arbejde, opretholdt deres løn samt ønsket om bedre boligforhold. Indlejeret i de faktorer finder Peder Baltzer sit næste mål.
– Der er stadig behov for boliger til børnefamilier i bymidten. Folk ønsker moderne og velindrettede lejligheder, som ligger i byernes smørhul i forhold til kultur, skole og anden infrastruktur. Og det får vi nu bedre muligheder for at indrette til en overkommelig pris, hvis vi kan se vores snit, lyder det.
Chancen for at gøre grønt
For stadsarkitekten skal der også bruges lidt krudt i de kommende år på at sørge for, at byrum og naturrum går hånd i hånd.
– Vi kan ikke bygge en by til flere mennesker på mindre plads uden samtidig at rette et større fokus på det grønne, siger han med et smil.
– Vi får indimellem kritik af borgere, som ikke mener, at der bør flyttes så meget som et græsstrå i kommunen, men det er jeg uenig i.
I stedet for flere store parker, som er svære at indrette, skal man bare blive bedre til at indtænke grønne byrum til motion og rekreation for borgerne, bemærker han og nævner Budolfi Plads centralt i Aalborg som et eksempel, hvor man er lykkes med at tilføje mere natur til byen.
Park på toppen
– På Budolfi Plads stod vi med et afdanket parkeringshus, en ægte øjebæ, men det er blevet vendt på hovedet bogstavelig talt. Vi har indrettet en parkeringskælder anlagt en mini-park oven på, siger Peder Baltzer og understreger, at det kun er et af flere tiltag.
Han frygter ikke for tætheden i byen på gadehjørnerne. Eller for priserne på husene, som skyder op. Han har et godt argument i ærmet til at overtale developerne til at tilføre mere grønt til byen.
– Jeg plejer at nævne Sønderboulevard i København, hvor en vej blev lavet til en park og vædien steg på lejligheder steg i hele kvarteret. Det betaler sig at tænke grønt.
Se også interviewet med stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy.
Se også interviewet med stadsarkitekten i Vejle, Lisbeth Wolters.
