Elever får revet hænderne af for en sikkerheds skyld

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har gang i et nyt projekt, hvor et VR-spil skal forbedre undervisningen i maskinhåndtering.
En elev på Aarhus Tech prøver virtual reality-spillet Craftio, hvor elever skal lære at betjene maskiner i trygge omgivelser, før de giver sig i kast med maskinerne i virkeligheden. Foto: Jesper Bruun.
En elev på Aarhus Tech prøver virtual reality-spillet Craftio, hvor elever skal lære at betjene maskiner i trygge omgivelser, før de giver sig i kast med maskinerne i virkeligheden. Foto: Jesper Bruun.

Craftio

  • Craftio er et program under udvikling, som lige nu kun findes i en demo og ønskes udgivet til gratis brug.
  • Spillet skal give eleverne praktisk erfaring med maskinerne, de skal arbejde på i virkeligheden, uden forhøjet risiko for arbejdsulykker.
  • Spillet fungerer i virtual reality, hvor spilleren ser et simuleret rum for sig i et par specialdesignede briller.
  • Virtual reality er en teknologi, der brager frem. Både i professionelle sammenhænge, men især indenfor underholdning.
  • Teknologien har nu 20 millioner brugere, men det tal ventes at stige til 100 millioner indenfor de næste par år.

AARHUS: At bruge spil som en del af undervisningen har længe været en ambition for både selskaber og institutioner. Men at gøre et spil både sjovt og lærerigt har i ligeså lang tid været en uoverstigelig udfordring. Det seneste forsøg på at hive sværdet ud af stenen kommer fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, hvor et nyt projekt kombinerer spiloplevelsen med virtual reality og store maskiner.

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at eleven udstyres med en maskinhal i et virtuelt univers, fortæller Claus Melvad, der er projektleder.

Det er bedre at eleven får knust hovedet inde i spillet, end i virkeligheden. På den måde kan man undgå arbejdsulykker,

Claus Melvad, Ingeniørdocent og projektleder på Craftio

– Spillet starter med en sikkerhedsintroduktion til maskinen, hvor man også lærer at styre spillet. Man starter med at tage sikkerhedssko og -briller på. I spillet har vi også lagt handsker frem, men hvis eleven tager dem på, viser vi en video, hvor vi forklarer at handsken kan sætter sig fast i en maskine og (med blod slået til) så bliver elevens virtuelle hænder revet af og det sprøjter med blod. Så gør eleven ikke det igen – heller ikke i virkeligheden, siger Claus Melvad.

I den klassiske undervisning er der ifølge Claus Melvad altid en elev, der ikke lytter efter under sikkerhedsinstruktionerne eller glemmer, hvad der blev sagt. Det kan føre til ret alvorlige ulykker, men inde i spillet kan man ikke komme fysisk til skade.

Fra elev til virksomhedsleder

Når eleven er klar til at gå fra sikkerhedsintroduktionen og til det rigtige arbejde, bliver eleven bestyrer af sin egen maskinhal.

Ved at tage imod ordre fra fiktive virksomheder og løse dem, tjener eleven penge, som han eller hun kan bruge på at købe nye maskiner, der åbner muligheden for at tage imod andre ordrer. Alt imens eleven lærer at betjene maskinerne.

– Elevernes indtjening bestemmes af flere ting. For det første skader materialespild deres indtjening. Hvor godt arbejdet er udført vejer også tungt, og så får eleverne en lille tidsbonus, hvis de klarer opgaven til den aftalte leveringstid. Kommer eleverne “til skade” i arbejdet, koster det dem også, fordi de får en regning for at være syge, siger Claus Melvad.

På den måde lægger spillet sig altså meget op ad virkeligheden. Forskellen er bare, at skader og fejl ikke gør hverken ondt eller koster rigtige penge.

Penge at hente

Udover at spillet giver eleverne en grundig introduktion til, hvordan man sikkert betjener maskiner, får de også en grundig indføring i, hvordan man indstiller dem og programmer computerstyrede systemer.

– Når spilleren går ind i den fiktive maskinhal i spillet, får han eller hun adgang til at betjene udstyr, der i virkelighedens verden ville koste flere millioner kroner. På den måde kan skolerne spare på maskinudgifterne, da de studerende kan lære af deres fejl på et tidligt stadie i den virtuelle verden, og dermed supplerer læringsudbyttet på den rigtige maskine, siger Claus Melvad.

Spillet, der har fået navnet Craftio, har taget ved lære af forskningen på andre læringsprogrammer at det ikke øger læringsudbyttet, hvis spillet bliver for styrende og er derfor individuelt styret af spilleren og giver eleverne feedback på deres arbejde. Det betyder, at eleverne står for deres egen maskinhal, og at deres læring bestemmes af deres egne evner. På den måde undgår man, at den langsomste elev sætter tempoet, ligesom man undgår, at nogen bliver tabt.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet søger lige nu finansiering til projektet, der blandt andet udvikles i samarbejde med Aarhus Tech. Lige nu er det målrettet til industriteknikere, men det er en klar ambition, at også bygnings- og infrastrukturuddannelserne får deres egne versioner.

En elev på Aarhus Tech prøver virtual reality-spillet Craftio, hvor elever skal lære at betjene maskiner i trygge omgivelser, før de giver sig i kast med maskinerne i virkeligheden. Foto: Jesper Bruun.
En elev på Aarhus Tech prøver virtual reality-spillet Craftio, hvor elever skal lære at betjene maskiner i trygge omgivelser, før de giver sig i kast med maskinerne i virkeligheden. Foto: Jesper Bruun.

Relateret indhold