Når der skal mures, skal der bruges mørtel. Og når der skal laves mørtel, bruger man cement. Sådan har det været i mange år, men netop dét, der er et af cementens allervigtigste egenskab, at tilføre høj styrke, er samtidig en stor udfordring i disse bæredygtige tider.
– Når man skal rense teglstenene, ender man simpelthen med at ødelægge dem eller i hvert fald mange af dem, og så kan det ikke længere svare sig, siger Lars Peter Salmonsen, der er geolog og konsulent hos Teknologisk Institut.
Vi kører nogle forsøg lige nu, hvor vi opvarmer brokker af det gamle murværk med mikrobølger for at nedbryde cementmineralerne, så de mister deres styrke, og mørtlen falder af stenene.
Geolog Lars Peter Salmonsen Bygge og Anlæg, Teknologisk Institut
Her arbejder han med murværk under afdelingen Byggeri og Anlæg. Lars Peter Salmonsen er med i en gruppe, der i de seneste måneder har arbejdet på et nyt projekt, som man håber, kan føre til en metode til at nedbryde mørtlen, uden det går ud over teglstenene.
Vil nedbryde cementen
Omkring 1930 begyndte man så småt at bruge cement i mørtlen i Danmark, og fra 1960 var bindemidlet meget udbredt.
Det gør, at en stor del af murstenene brugt i det 20. århundrede er svære at genanvende.
– Vi forsøger at udvikle en metode til at adskille sten og cementrig mørtel. Vi kører nogle forsøg lige nu, hvor vi opvarmer brokker af det gamle murværk med mikrobølger for at nedbryde cementmineralerne, så de mister deres styrke, og mørtlen falder af stenene, siger Lars Peter Salmonsen.
Lige nu forsøger man at finde den bedste temperatur, som fungerer på alle mørtelsammensætninger.
– Det skal gøre, at man ikke behøver at kende den nøjagtige mørtelsammensætning for at kunne skille stenene ad. Der kan i det samme byggeri være bygningsdele fra forskellige perioder med forskellige typer mørtler, så det vil være en fordel at finde én metode, som virker til alle, siger Lars Peter Salmonsen og fortsætter:
– Det afhænger selvfølgelig af, hvor store temperaturforskelle vi observerer. Den kan være så stor, at der er en energibesparelse, som gør det mere fordelagtig at kende mørtelsammensætningerne, og ud fra det kører med den lavest mulige temperatur.
Der er dog ingen garanti for succes, fortæller geologen.
– Det er en ny metode, som vi er ved at teste og opskalere. Vi er tidligt i projektet, så hvornår og om metoden kommer på markedet, tør jeg ikke sige noget om endnu, siger Lars Peter Salmonsen.
Svingene kvaliteter
Er stenene eller til at skille fra hinanden, er man kun halvvejs i mål. Teglstenene kan være i så ringe kvalitet, at det ikke kan betale sig at genbruge.
– Det kan være svært for lægmand at se, om murværket på en bygning egner sig til at blive genanvendt, siger Lars Peter Salmonsen.
Det er især stenes modstandskraft overfor frost, man skal være opmærksom på.
– Der er en kæmpe forskel på, hvordan man producerer tegl i dag i forhold til tidligere. I dag er produktionen langt mere styret. Dels er blandingen kontrolleret, så råmaterialet er meget ens fra gang til gang, og der er langt mere styr på stenenes størrelse og tørrings- og brændingprocessen, siger geologen.
I dag har man gasfyrede tunnelovne på teglværkerne, som sikrer god cirkulation og meget præcise temperaturer i forbrændingen. Derfor ved man, at når man har produceret en sten, har den fuldstændig samme kvalitet som mange tusinde sten før den. Det gør, at man ved, hvor god frostfasthed de har.
– Man kender af gode grunde ikke gamle murstens egenskaber og kvaliteter. Tidligere brændte man stenene i ringovne, der var fyrede med kul og olie. Ovnene har ikke så god cirkulation, så der har været ret store temperaturforskelle rundt omkring i ovnene, men også fra brænding til brænding, siger Lars Peter Salmonsen.
Saltindholdet i teglsten er en anden typisk faldgrube, ifølge Lars Peter Salmonsen, og han er derfor af den overbevisning, at man er nødt til at have en ekspert med på råd, før man kaster sig ud i en nedrivning med det mål at genbruge teglstenene.
