Trends for byggebranchen 2017-2021
- Rapporten “Trends for byggebranchen 2017-2021” er udarbejdet af Byggefakta A/S. Den indeholder statistik for det professionelle projektmarked i årene 2017-2021 (opgjort uden Femern-Bælt forbindelsen).
- Rapportens data omfatter både offentlige og professionelle private byggeprojekter.
- Data omfatter ny-, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde.
- Tallene dækker ikke privat personers byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport.
- Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes.
- Rapporten er baseret på ca. 100.000 research-interviews fordelt på mere end 13.000 byggeprojekter.
Endnu et rekordår til samlingen. Byggebranchens formkurve har i årevis peget opad, og kun en global pandemi har kunnet slå en bule i de sidste fem års stigende byggeaktivitet. Markeret med et 2021, der bød på igangsættelse af projekter for over 103,5 mia. kroner. Et gevaldigt comeback med en vækst på næsten 12 mia. ovenpå corona-året 2020.
Det viser tal for de sidste års projektstarter fra data- og researchvirksomheden Byggefakta – som endda har valgt ikke at tælle opstarten af projekter på Femern-bælt for 19 mia. kroner med.
Fordi det gigantiske, men enkeltstående, anlægsprojekt ellers ville skævvride statistikken.
Boligbyggeriet er motoren
Baggrunden for byggebranchens stigende travlhed hænger nøje sammen med boligbyggeriet. Til og med 2019 blev der hvert år sat ny rekord for dette segment. Udviklingen blev dog bremset i 2020 med udsættelser af flere projekter, særligt i Region Hovedstaden.
Samlet set faldt boligbyggeriet med 19% fra 2019 til 2020, men i 2021 har boligprojekterne gjort et betydeligt comeback.
– Boligbyggeriet har igen fuld fart på, og vi ser, at rekorden fra 2019 er blevet overgået med næsten en halv milliard i 2021, fortæller adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.
– Selvom det almene byggeri har vækstet mindre end forventet tidligere i 2021, er dette blevet opvejet af, at det private byggeri har oversteget forventningerne. Det er især øst for Storebælt, at der er gang i boligbyggeriet, hvilket både ses i form af nye private boliger samt renovering af almene boliger.
Energiprojekter bidrager igen til det høje niveau
De senere år har den grønne omstilling satte fart på investeringerne i energiprojekter. Før 2020 var det i nogle år begrænset med nye investeringer på energiområdet, men i de to seneste år har særligt investeringer i nye solcelleanlæg, ny infrastruktur for elforsyningen og en ny gasledning fyldt.
Energiprojekter har således været med til at holde hånden under projektmarkedet i det svære 2020, og i 2021 bidrager energiområdet til byggebranchens topniveau.
– Vi ser, at den grønne omstilling og et stigende elforbrug har sat markant aftryk på energiområdet. I 2021 er 7 af de 10 største igangsatte projekter på området solcelleanlæg. En anden nyere tendens er supplering af fjernvarme med varmepumper, men disse projekter vejer dog ikke så tungt i regnskabet som solcelleanlæg, fortæller Thomas Bejer-Andersen.
Vil opturen fortsætte
Selv om det samlede aktivitetsniveau nu er gået op gennem en årrække, så er der ingen garanti for at udviklingen fortsætter. Hvor det i 2020 var corona’en som skabte stor usikkerhed, så er der nu indtrådt en fase, hvor en helt samling af snublesten ligger foran byggebranchen.
Mangel på en lang række byggematerialer har i første omgang ført til forsinkelser på projekterne, men er også omsat til stigende priser og fordyrelser af det samlede projekt. Stigende grundpriser presser især boligbyggeriet i de større byer. Ledigheden er helt i bund og især byggebranchen mangler hænder til at flytte de mange opgaver.
Og så har inflationen pludselig meldt sig med en styrke, der ikke er set i 40 år – med stigende renter og yderligere prisstigninger i vente. Alt i alt en cocktail, der ikke understøtter yderligere vækst. Hvilket adskillige konjunkturrapporter og prognoser fra DI Byggeri har varslet det seneste halvår – endda før inflationsspøgelset meldte sig.
Især det almene byggeri er udfordret
På projektmarkedet kan de første tegn på usikkerheden måske aflæses i form af udsatte projekter. Dem er der nemlig kommet flere af i de sidste kvartal, lyder det fra Byggefaktas chefanalytiker, Rasmus Schulian.
– I fjerde kvartal blev der igangsat projekter for ca. 6,5 mia. kr. i regionerne øst for Storebælt, hvilket er omkring 2 mia. kroner mindre end forventet ved udgangen af tredje kvartal og væsentligt mindre end samme kvartal sidste år. Det er primært almene boliger og erhvervsbyggeri, der er blevet udsat til 2022, fortæller han.
Han understreger, at begge typer byggeri trods alt lander på et samlet højt niveau, når man ser på hele 2021. Enkelte store projekter er med til at påvirke billedet, så forskydningen er måske ikke helt så voldsom som de 2 mia. kr. antyder, men også mindre projekter er udsat.
– Vi kan ikke lave nogen sikker kobling til de meget omtalte udfordringer omkring materialepriser og kapacitet for arbejdskraft, men det lader til, at det tager lidt længere tid at få kontrakterne med entreprenørerne på plads, siger Rasmus Schulian.
– Og selv om vi ikke kan konkludere noget endeligt ud fra tallene, så er det også værd at bemærke, at det almene byggeri udviklede sig væsentligt mindre positivt i 2021 end forventet. Her hører vi, at især prisstigninger bliver nævnt som en stor udfordring. Vi må se, om det er en forbigående tendens, og vi følger selvfølgelig udviklingen tæt, slutter analytikeren.
Rapporten “Trends for byggebranchen 2017-2021” fra Byggefakta kan downloades gratis via www.byggefakta.dk.
