Lokale erhvervsfyrtårne skal skaffe dansk førerposition – med bygge- og anlægsbranchen i front

Otte konsortier får nu støtte på i alt 595 mio. kroner til at løfte opgaven med at udvikle hver en landsdel, så Danmark internationalt kan føre an og udvikle nye styrkepositioner og erhvervsområder til gavn for samfundsøkonomien.
I et af de otte erhvervsfyrtårne, det nordjyske erhvervsfyrtårn, er CO2 omdrejningspunktet. Foto: Aalborg Portland.
I et af de otte erhvervsfyrtårne, det nordjyske erhvervsfyrtårn, er CO2 omdrejningspunktet. Foto: Aalborg Portland.

REACT-EU

  • Recovery Assistance for Cohesion and the Territories of Europe (da.: Genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa) støtter investeringsprojekter, der øger krisehåndteringskapaciteten og bidrager til en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien, herunder støtte til bevarelse af arbejdspladser og ordninger med nedsat arbejdstid og støtte til selvstændige.
  • Programmet kan også støtte jobskabelses- og ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger, sundhedssystemer og tilvejebringelse af driftskapital og investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

Sidste forår kom regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.

Med afsæt i disse anbefalinger skal otte konsortier løfte opgaven – en opgave, der nu støttes med i alt 595 mio. kroner.

De 500 mio. kroner er fra REACT-EU, mens de 95 mio. kroner kommer fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

– Verden går i en mere bæredygtig retning, og i Danmark skal vi føre an og ikke bare følge med, siger formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis og uddyber:

– Med erhvervsfyrtårnene får vi otte konkrete muligheder for, at Danmark kan føre an og udnytte dem til at udvikle nye styrkepositioner og erhvervsområder, der kan gavne samfundsøkonomien.

De særlige REACT-EU-midler er målrettet en grøn og digital genstart efter corona-pandemien.

Overliggeren er sat tårnhøjt

Bag de otte fyrtårne står bredt sammensatte konsortier i landsdelene. Store og små virksomheder, kommuner, erhvervshuse, videninstitutioner, erhvervsklynger, forsyningsselskaber mv. har arbejdet skulder ved skulder for at udvikle fyrtårnsvisionerne, baseret på landsdelens styrkepositioner.

– De (konsortierne, red.) har sat overliggeren tårnhøjt, der er internationalt snit og udsyn, og der er et bredt lokalt engagement i alle landsdele, som er meget imponerende. Og så er det meget glædeligt at se en lang række virksomheder, som er gået ind i konsortierne – som bærende kræfter og med midler, der kan bidrage til at finansiere visionerne, siger Jakob Riis.

Lokalt samarbejde bliver til virkelighed

Konsortierne har arbejdet videre med anbefalingerne, som syv regionale vækstteams afleverede til erhvervsminister Simon Kollerup sidste år, og en række af anbefalingerne fra vækstteams indgår nu i de otte fyrtårnsprojekter.

– Da jeg blev minister, havde jeg et mål om at skabe erhvervsudvikling i hele landet. Men det skulle gøres på en ny måde. Vi skulle inddrage og samarbejde med dem, der kender lokalområderne allerbedst. Derfor bragte vi dygtige virksomheder og kompetente lokalfolk sammen i regionale vækstteams, der skulle anbefale fremtidens lokale erhvervsfyrtårne. I dag bliver vi klogere, og lokalt samarbejde bliver til virkelighed, siger ministeren.

Regeringen har med opbakning fra et flertal af Folketingets partier afsat 1 mia. kroner over de kommende år til udvikling af erhvervsfyrtårnene.

Mange deltagere er afgørende

I Nordjylland skal REACT-EU-midlerne i løbet af 2022 og 2023 blandt andet føre til en analyse af, hvordan den grønne CCUS-infrastruktur i Nordjylland skal etableres. Samtidig skal de første af en række test- og demonstrations-sites begynde at tage form – eksempelvis: ‘Hirtshals – Greenport North’ (med fokus på CO2-neutral skibsfart), ‘Aalborg II – CCU-HUB Aalborg’ (med fokus på grønt brændstof i transportsektoren), ‘Vindø – CO2-fangst på Vindø Teglværk’ (med fokus på CO2-fangst til brug i andre industrier) og ‘Frederikshavn – Maritim CCS Demoprojekt’ (med fokus på CO2-fangst og -opbevaring).

– Vi har alle forudsætningerne for grøn omstilling i Nordjylland via CO2-fangst og -lagring. Men det er en kæmpestor opgave, og det er store investeringer, vi står overfor. Derfor er det afgørende, at så mange aktører – offentlige og private – deltager i konsortiet, siger managing director hos cementproducenten Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, der var formand for det regionale vækstteam for Nordjylland, og som selv regner med at bruge 1 mia. kroner på bæredygtige investeringer frem til 2025.

I resten af landet omfatter tiltagene blandt andet:

– På Bornholm vil et stort offentlig-privat konsortium skabe et erhvervsfyrtårn inden for grøn energi, og første konkrete mål er grundlæggelsen af et center for grøn energi.- På Fyn skal der skabes et internationalt epicenter for fremtidens digitale, robotteknologiske og autonome løsninger. Første mål er at indlede etableringen af et kæmpestort test- og udviklingscenter på Odense Havn.

– Hovedstadsområdet skal være verdens førende sundhedsmetropol, og i første omgang fokuseres der på en indsats mod overvægt, hvor målet er at levere løsninger mod verdens fedmeepidemi.

– I Midtjylland vil et stort og bredt offentlig-privat konsortium arbejde for at skabe en bæredygtig og klimarobust vandforsyning med vandteknologiske løsninger i verdensklasse. Et af de første konkrete mål er at indlede etableringen af forsknings- og uddannelsescentret Water Valley Lab.

– På Sjælland og øerne vil et stort offentligt-privat konsortium løfte Sjælland og øerne til en international førerposition inden for biosolutions. En række virksomheder er med i konsortiet, blandt andet FermHub Zealand, som er ved at bygge en åben demonstrationsfacilitet navnlig målrettet mod opstartsvirksomheder inden for bæredygtige fermenteringsbaserede biosolutions.

– Desuden er Femern-forbindelsen drivkraften i Sjælland og øernes andet fyrtårn. Her vil et bredt konsortium blandt andet bygge Europas førende videnscenter.

– I Sydjylland vil et stort offentlig-privat konsortium gøre landsdelen til en international, grøn energimetropol. Blandt de første konkrete mål er etableringen af et nationalt center, der skal udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger.

Sammen med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil regeringen i dette forår nedsætte partnerskaber, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser i de pågældende landsdele samt de lokale konsortier, der modtager midler, til at udføre indsatsen med at opbygge erhvervsfyrtårnene.

Relateret indhold