Grand Hotel renoveres fra inderst til yderst

Det gamle Grand Hotel på Vesterbro i København er ved at blive totalrenoveret med fokus på energioptimering og forbedring af indeklimaet.
Grand Hotel lige ved Københavns Hovedbanegård har i 127 år slået dørene op for gæster.
Grand Hotel lige ved Københavns Hovedbanegård har i 127 år slået dørene op for gæster.

I 2017 blev det 127 år gamle Grand Hotel købt af den svenske hotelfond Midstar, der har igangsat en gennemgribende modernisering af det historiske byggeri. Arbejdet indebærer ikke mindst totalrenovering af de 161 værelser med fokus på energioptimering og forbedring af indeklimaet.

Renoveringsarbejdet omfatter blandt andet indvendig isolering af ydervæggene, lydisolering mellem etager samt nye indvendige skillevægge. Byggeleder Jozsef Toth fra Greenfield Byg er rådgiver på projektet og har sin daglige gang på hotellet:

Til den indvendige efterisolering af ydervæggene har man valgt at bruge porebetonplader, der er fremstillet af 100 % uorganiske naturmaterialer (kalk, sand og vand) og monteres uden brug af dampspærre. Foto: Ytong.

– Lige nu er vi godt i gang med at få efterisoleret værelserne og opbygge de nye skillevægge, og det hele skulle efter planen stå færdigt til foråret.

Da det ikke har været muligt at efterisolere hotellets ydervægge udvendigt mod Vesterbrogade, har man valgt at efterisolere samtlige 161 værelser på det historiske hotel indvendigt i stedet. Hertil er valgt porebetonplader med lambdaværdi på 0,040 W/mK, der sikrer effektiv isolering og lav U-værdi til gavn for hotellets energiforbrug fremover.

Porebetonplader regulerer selv fugten i et rum, hvilket minimerer risikoen for fugtproblemer på længere sigt. Foto: Ytong.
Porebetonplader regulerer selv fugten i et rum, hvilket minimerer risikoen for fugtproblemer på længere sigt. Foto: Ytong.

Ud over at være formstabile, ikke-brændbare og trykfaste er porebetonplader diffusionsåbne. Det betyder, at de af sig selv kan optage og afgive rumfugt og dermed bidrager til et sundt og behageligt indeklima.

Derfor er der netop mange, der anvender porebetonplader, fordi de selv kan regulere fugten i et rum, og dermed er der ikke behov for at montere dampspærre. Det sparer ikke kun materialer og arbejdstid i forbindelse med selve renoveringen, men minimerer også risikoen for fugtproblemer på længere sigt.

Relateret indhold