Aarhus søger nye redskaber til fordel for den blandede by

Byrådet håber, at et stort debatmøde kan bidrage med værktøjer til sikre andet end bare dyre lejelejligheder i bymidten.
Hvordan lykkes man med at få en blandet by i Aarhus - det søger kommunen svar på ved at række ud til alle interessenter. Foto: Getty Images.
Hvordan lykkes man med at få en blandet by i Aarhus - det søger kommunen svar på ved at række ud til alle interessenter. Foto: Getty Images.

Som i København har man i de seneste år også se umådelige prisstigninger på boliger i Aarhus.

De har lagt grundlaget for et investeringsklima, hvor pensionskasser og større ejendomsselskaber kaster millioner efter nye lejeboliger, men det har også konsekvenser.

Af en ny analyse, som Aarhus Kommune har fået udført, fremgår det, at 95 procent af de opførte boliger i Aarhus i 2020 er beboet af lejere.

Derfor indkalder bystyret nu til debat om, hvordan man sikrer en mere blandet by fremadrettet, hvor ejerboliger og almene ditto udgør en større del af den samlede nybyggede boligmasse. Bystrategisk chef, Bente Lykke Sørensen forklarer:

– Byen er udsat for en stigende grad af beboermæssig skævvridning. Børnefamilier i middelklassen forlader Aarhus til fordel for omegnskommunerne, og i byrådet mener man, at der skal findes plads til dem i byen, siger hun og uddyber:

-De mindste indkomster samler sig i de almene boligområder, mens den øvre middelklasse og de studerende samler i sig byen – og som det er lige nu, har vi ikke mange muligheder for at påvirke den udvikling.

Planen er dialog

Udviklingen er dog ikke til debat. Det fremgår tydeligt, at den førnævnte analyse. Første skridt er derfor at få italesat tendensen politikere, borgere og erhvervsliv imellem.

Derfor indkalder borgmester Jakob Bundsgaard (S) til en halvdags konference 16. august, hvor blandt andre indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), forfatter og journalist Lars Olsen samt direktør for Boligpolitisk Videnscenter Curt Liliegreen vil give deres syn på udviklingen i Aarhus.

– Gennem de seneste 10 år er der sket en professionalisering af boligmarkedet i Aarhus, forklarer Bente Lykke Sørensen.

– Pensionskasser og aktieselskaber er trådt i forgrunden, mens det mindre lokale aarhusianske investorsegment er trådt i baggrunden – det har også påvirket sammensætningerne af nybyggeriet, påpeger hun.

Så det helt centrale spørgsmål på konferencen bliver: Hvordan kommer vi videre og finder løsninger?

Nye redskaber

En af løsninger kunne være at tilføje et redskab til planloven, uddyber Bente Lykke Sørensen.

Som det er lige nu kan man ikke stille krav i lokalplaner, om at der bliver bygget ejerboliger fremfor private lejeboliger. Kun kravet om 25 procent almene lejeboliger har man mulighed for via et planlovsindgreb. Det andet kan kun Folketinget åbne op for.

– Vi kan kræve en bestemt boligstørrelse, hvad vi også gør indenfor Ringgaden for at sikre flere familieboliger i byen. Men vil man reducere segregeringen i indkomster på tværs af kommunen, skal der andre værktøjer til, siger bystrategen og fortsætter:

– Derfor er konferencen i august også utrolig vigtig for os. Ved at samle en bred vifte af repræsentanter fra bygge- og ejendomsbranchen, politikere og det lokale erhvervsliv, har vi en unik chance for at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt i et tæt samarbejde får sat en kurs for fremtidens Aarhus.

Man kan tilmelde sig konferencen her.

Relateret indhold