Ved udgangen af april var der i hele landet cirka 22.300 parcel- og rækkehuse til salg. Det er 30 procent lavere end sidste år.
Samme tendens gør sig gældende med ejerlejligheder, mens sommerhusmarkedet under corona i den grad er blevet støvsuget. Her var der blot 4200 til salg ved udgangen af april, svarende til et fald på hele 46 procent i forhold til 2020.
Hamstring bredt ud over sjælland
Der hamstres i øjeblikket sommerhuse og helårsboliger, og vi er formentlig vidne til en tendens, hvor nogle boligkøb, der var planlagt til efteråret 2021 eller foråret 2022, i øjeblikket fremrykkes. Det vil muligvis betyde en lidt lavere handelsaktivitet end vi ellers havde set, når vi når frem i slutningen af 2022 og 2023.
Især i København, Nordsjælland og Østsjælland bliver boligerne revet væk, næsten før til-salg-skiltet er banket i jorden på matriklen. Det nuværende sælgers marked betyder, at den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse er under syv måneder, hvilket er den lavest registrerede i 12 år.
I Nordsjælland og Østsjælland var der i april 2021 mellem 54 og 55 procent færre boliger til salg end i april 2022. Så det er ikke kun nord for København, at boligmarkedet i øjeblikket bliver støvsuget for parcelhuse, men også i hele regionen ned mod Køge og ud mod Roskilde.
Hold fast i den danske model
Indimellem bliver det foreslået at ændre boligbeskatningen, så man beskatter værdistigningerne i stedet for den løbende årlige beskatning. Det advarer DI kraftigt imod. I Sverige er der tværtimod mange, der drømmer sig i retning af det danske system.
Hvis man først beskattes, når man sælger sin bolig, hæmmer det mobiliteten på boligmarkedet. Det giver såkaldte indlåsningseffekter. Og for stabiliteten på både boligmarked og samfundsøkonomi, er en årlig løbende boligbeskatning klart at foretrække.
Vi har to velkendte og trods alt ret velfungerende boligskattehåndtag, grundskyld og ejendomsværdiskat – og det er dem, der skal bruges fremfor at indføre nye skatter. Så er det en politisk beslutning med hvilke årlige promiller og procenter, grundskyld og ejendomsværdiskat skal opkræves.
Og det er belagt med et meget bredt forlig i Folketinget, som dog pga. forsinket og udfordret vurderingssystem, først træder i kraft i 2024. Men det vigtigste er, at boligskatterne er indrettet, så de følger med konjunkturerne. Det er det, man sikrer ved at låse ejendomsskatterne fast i procent i stedet for i kroner og øre.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';