Asfaltsæsonen lakker så småt mod enden, for den danske vinter leverer alt andet end optimale arbejdsforhold. Det betyder, at NCC’s asfaltfolk har travlt i det nordjyske.
Her har man det forløbne år arbejdet med at lægge klimavenlig asfalt for Vejdirektoratet på en række vejsstrækninger – hvorfor NCC’s seneste “site-seeing-video” handler om arbejdet med en ny type slidlag, som skal afstedkomme mindre CO2-udledning fra vejene end de asfalttyper, som hidtil er anvendt.
I ovenstående video forklarer Bjarne Bo Lund-Jensen, der er produktchef ved NCC Industry, Asfalt, hvordan man har udviklet den nye asfalttype – og ikke mindst, hvad den kan:
– Det sparer 1,2 procent CO2 for bilisterne og dermed miljøet. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men i en belægnings levetid, kommer besparelsen op på 600.000 ton CO2, siger han blandt andet.