Læs mere om krav til bygningers lufttæthed
- Erfaringsbladet indeholder uddybende viden om ventilering af tætte bygninger, tæthedskrav, bygningsudformning, tæthedsplanet og dets materialer, testbegreber, damp-, fugt- og radonspærre, trykprøvning, opmærksomhedspunkter, fremgangsmåder og certificering mm.
Siden 2006 har der været nye og skærpede krav til nye bygningers lufttæthed, men mange nyopførte bygninger i Danmark opfylder ikke kravene. Bygninger, der ikke prøves, bliver i energimærkningen tillagt den dårligere værdi af lufttætheden i BR18 (Bygningsreglementet, red.), hvilket gør det svært at overholde energirammen.
Derfor er det vigtigt at få overblik over, hvilke krav der er til lufttæthed og måling, og til hvordan bygninger skal udformes, så kravene kan opfyldes, mener Lars Due, bygningsingeniør og instruktør hos Isolink Aps, og forfatteren bag Fonden Byg-Erfas erfaringsblad, ‘Bygningers lufttæthed‘.
Med erfaringsbladet sætter Byg-Erfa fokus på og skaber overblik over kravene til bygningers lufttæthed og opfyldelsen af dem. Indholdet i erfaringsbladet er valideret af Byg-Erfas ekspertpanel, Teknikergruppen, og bygger på viden og erfaringer fra forskning og praksis i byggebranchen.
En tæt klimaskærm kræver overblik og indsigt
Et overblik over kravene, og hvordan de opfyldes, er vigtig viden at få ud, siger Lars Due.
– Kravene til lufttæthed i bygninger er indført for at forhindre energispild ved, at varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. En lufttæt klimaskærm kan også bidrage til bedre indeklima uden træk, fordi luftskiftet gennem ventilationsspalter eller friskluftventiler kan projekteres, så trækgener undgås, siger han.
En tæt klimaskærm forudsætter ifølge forfatteren byggeteknisk viden om så mange områder, at det kan være svært at overholde alle krav, hvis ikke man har et overblik som det i erfaringsbladet ‘Bygningers Lufttæthed’ at krydstjekke med.
– Vi taler blandt andet om overblik over de aktuelle krav til lufttæthed i bygninger, forståelse for tæthedsplanets betydning og valg af materialer, betydningen af bygningens udformning, selve udførelsen af de lufttætte bygningsdele – og ikke mindst indblik i andres erfaringer med typiske fejl samt praktisk viden om lufttæthedsundersøgelser ved trykprøvning og meget mere, siger han.
Projekter med et tæthedsplan
Ifølge Lars Due skal bygninger projekteres med et tæthedsplan, der f.eks. kan indtegnes på en snittegning. På den måde bliver det let at lokalisere alle detaljerne, f.eks. gennembrydninger, samlinger og tilslutninger samt at lokalisere de materialer, der indgår i detaljerne, forklarer han.
– Lufttæthed opnås dels ved at anvende lufttætte materialer, dels ved lufttætte samlinger og tilslutninger mellem materialer, bygningsdele og installationer. Udformningen af tæthedsplanet har væsentlig betydning for bygningens samlede tæthed – især udformningen af samlinger mellem tæthedsplanets dele, siger han og tilføjer:
– For at opnå lufttæthed skal detaljerne desuden projekteres, så de er bygbare. Derfor bør placeringen af tæthedsplanet og detaljernes tæthed, f.eks. samlinger og gennemføringer, overvejes tidligt i planlægningen/projekteringen.
Tætte bygninger skal ventileres
Når der stilles krav om lufttæthed under 0,8 l/s pr. m2 i moderne boligbyggeri, stilles der samtidig store krav til brugeradfærd og udluftning for at undgå kondens på indvendige overflader. Det er derfor erfaringsmæssigt nødvendigt at anvende mekanisk, balancerede ventilationsanlæg.
– I praksis ser vi mange forskellige måder til at sikre ventilation, og arbejdes der med delvis eller primær naturlig ventilation, skal man være forsigtig, siger Lars Due.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';