En undersøgelse foretaget af DTU for Realdania omkring ventilation i danske skoler viste, at 91 procent af de i alt 245 undersøgte lokaler overskred den anbefalede grænse for CO2-koncentration i lokalet. I gennemsnit var grænsen overskredet i 47 procent af skoletiden i fyringssæsonen og i 12 procent uden for fyringssæsonen.
Bevisbyrden bør ikke påhvile brugerne
Danske børn opholder sig ifølge Sundhedsstyrelsen 20 procent af deres vågne tid i skolen, og Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at indeklimaet bør være i centrum ved ombygning og renovering af skolerne, fordi det påvirker både sundhed, trivsel og indlæring.
Byggebranchen halter generelt bagefter, når det gælder et holistisk syn på indeklima i fx skoler og uddannelsessteder, men fokus på lys og støj er ifølge Sundhedsstyrelsen også med i opskriften på et godt indeklima. Når de kommunale driftsmidler nu bliver fremskudt og frigivet på baggrund af corona-krisen, er det derfor oplagt at følge netop Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så både lysforholdene, luftkvaliteten og støjniveauet inden døre matcher de forhold, som vi mennesker trives bedst med. Det burde være en selvfølge, at den luft vi indånder inden døre hverken påvirker helbred, trivsel eller koncentrationsevne i negativ retning. Men det er langtfra tilfældet, ligesom det langtfra er en selvfølge, at bygherren stiller krav om, at indeklimaet, herunder CO2-niveauet, rent faktisk lever op til myndighedernes anbefalinger i månederne og årene efter, at byggeriet er afleveret. Det ville ellers harmonere godt med FN’s 17 verdensmål, som Danmark er medunderskriver af, hvor mål nr. 3 netop handler om sundhed og trivsel.
Det kan være svært for almindelige mennesker at vide, hvorvidt det skyldes indeklimaet, når elever og andre brugere af bygningerne får symptomer som luftvejssygdomme, hovedpine og koncentrationsbesvær. Derfor bliver det ofte en bevisbyrde, der et langt stykke hen ad vejen påhviler brugerne af bygningen. Og når man beder brugerne om at huske at åbne vinduerne, lægger man delvist ansvaret for indeklimaet over på dem. Det er, for at sige det groft, en af mange lappeløsninger, når det gælder indeklima. Og det er ikke fair over for brugerne af bygningerne i en tid, hvor vi teknologisk er så langt fremme, at det sagtens kan lade sig gøre at installere sensorer, der løbende måler og justerer CO2-niveauet, så der hele tiden blæses frisk og ren luft nok til alle ind i lokalet.
Det er ikke rocket science
DTU-forskere har via et omfattende feltstudie på Byens Skole i Valby kastet lys over, hvordan forskellig påvirkning af lys og luft efter en renovering påvirkede elevernes kognitive evner.
Baggrunden var, at der inden renoveringen af skolens mellemtrin i løbet af skoledagen blev målt CO2-koncentrationer i klasselokalerne, der nogle gange var dobbelt så høje som den øvre grænse på 1.000 ppm, som myndighederne anbefaler. Et ikke ukendt fænomen på mange danske skoler som tidligere nævnt. Resultaterne af feltstudiet viste, at der var en signifikant, positiv effekt på elevernes præstationsevne, når både luftkvalitet og lysforhold var optimale. Stigningen i effektivitet på grund af forbedret trivsel og koncentrationsevne svarer til et helt ekstra skoleår, hvis man går i skole fra 0. til 9. klasse.
Noget så selvfølgeligt som et godt indeklima er ikke rocket science, byggebranchen har allerede løsningerne – men fokus på både luft, lys og akustikforhold skal tænkes ind og planlægges tidligt i et bygge- eller renoveringsforløb, og det kræver et højt ambitionsniveau, inden byggeriet går i gang. Og en mere videnskabelig tilgang til måling og kvalitetssikring af den luft, brugerne skal indånde, når bygningen bliver taget i brug, vil på den lange bane sætte nye og tiltrængte standarder for indeklimaet.
De kommunale bygherrer, brugerne af bygningerne og skatteborgerne har krav på, at de nyopførte eller renoverede bygninger har et sundt indeklima. For når bygningen skal holde i måske 100 år, hvorfor skal indeklimaet så kun virke på papiret eller på dagen for aflevering af den nyopførte eller renoverede bygning? Stil krav, det betaler sig på den lange bane, da det også samfundsmæssigt er en gevinst med højere trivsel og læring i skoler og andre offentlige bygninger. Under alle omstændigheder giver det indlysende mening, at de corona-afledte driftsmidler baner vejen for renoveringer og nybyggeri, der samtidigt med at booste Danmarks økonomi og vækst også bliver fremtidens fyrtårne eller rollemodeller, når det gælder trivsel og sundhed inde i bygningerne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';