Forhøjet blodtryk, udvikling af lungekræft eller astma og tidlig død. Det er nogle af de helbredsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima, som er påvist i flere danske og udenlandske forskningsundersøgelser i de seneste år, bl.a. i rapporten ‘Promoting actions for healthy indoor air’ fra EU-Kommissionen.
Langt størstedelen af partikelforureningen i københavnske boliger skyldes beboernes egne aktiviteter såsom madlavning og stearinlys. Dermed kan partikler fra indendørs kilder i hjemmet have større betydning end partiklerne i udeluften, som ifølge beregninger hvert år koster 3.750 danskere livet. Eftersom danskerne opholder sig inden døre i 80-90 procent af tiden – heraf cirka to tredjedele af tiden i egen bolig – har indeklimaet i hjemmet potentielt en meget stor betydning for folkesundheden.
Alligevel er indeklimafaktorer ikke med i myndighedernes officielle oversigter over risici og sygdom i Danmark. Én af årsagerne er, at der mangler et solidt talgrundlag. Det talgrundlag vil Realdania gerne være med til at etablere med en bevilling til to omfattende nye befolkningsundersøgelser blandt børn og voksne, som kobler bolig og sundhed.
Barnealderen – grundlaget for et langt liv
Børn er særligt følsomme over for ydre påvirkninger på grund af deres konstante vækst både organmæssigt og mentalt. Samtidig er børn i en vigtig udvikling, der lægger grundstenen for deres helbredsniveau resten af livet.
– Det vi omgiver os med – især når vi er børn – betyder noget for vores sundhed på lang sigt. Derfor er vi rigtig glade for, at vi med bevillingen fra Realdania har fået mulighed for at undersøge, hvad boligens kvalitet betyder for f.eks. hyppighed af infektioner, astma og allergi, siger professor fra Københavns Universitet Anne-Marie Nybo Andersen, som står i spidsen for den nye undersøgelse ‘Indeklima og helbred hos børn i en stor befolkningsundersøgelse – En multidimensional analyse baseret på Bedre Sundhed i Generationer’.
– Meget forskning tyder på, at det afgørende for, om vi bliver syge, når vi bliver midaldrende, er, hvordan vi har levet i barndommen. Man kan groft sige, at vi bruger de første 25 år af livet på at vokse og blive sunde og stærke, og herefter begynder det at gå ned ad bakke. Derfor prøver vi at kortlægge menneskers sundhedstilstand, mens de vokser og udvikler sig til deres højeste niveau af sundhed, fordi det også er udgangspunktet for det forfald, der sker fra 25-årsalderen, forklarer hun.
Anne-Marie Nybo Andersen og resten af forskergruppen har adgang til nogle meget udførlige sundhedsdata, som ikke tidligere har været brugt til indeklimaforskning. Med undersøgelsen ‘Bedre sundhed i generationer’ har man siden 1996 fulgt en stor gruppe børn fra de lå i deres mors mave. Gruppen omfatter mere end 95.000 børn og 90.000 mødre, som jævnligt er blevet kontaktet og har besvaret spørgsmål om deres liv og helbred, og planen er at følge dem hele deres liv.
Projektet er dermed enestående i verden, og det store datagrundlag giver unikke muligheder for at undersøge, hvad påvirkninger i det tidlige liv betyder for helbredet på længere sigt – f.eks. påvirkninger i indeklimaet. Børnene, som er født fra 1996 til 2003, kommer fra hele landet og repræsenterer mange måder at bo på, både på landet og i byen og på mange og få kvadratmeter samt med forskellige niveauer af partikler og fugt.
– Så vi har en god mulighed for at adressere indeklima på en ny og bedre måde. I løbet af vores projekt vil vi kunne producere en masse vigtig viden om, hvad indeklimaet betyder for børns helbred, siger Anne-Marie Nybo Andersen.
Sporene 20 år efter
BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) samarbejder om den anden nye befolkningsundersøgelse, ‘Betydning af boligforhold og indeklima for folkesundheden’.
I år 2000 besvarede 16.000 voksne en spørgeskemaundersøgelse om bl.a. boligog indeklimaforhold. Forskerne sammenligner nu disse besvarelser med de samme personers senere helbredsudvikling.
– Vi bruger de gamle data til at se, om den måde, folk boede på for 20 år siden, har sat sig spor i deres sundhedsprofiler, forklarer Lars Gunnarsen, professor på BUILD og leder af den nye undersøgelse.
De eksisterende bolig- og indeklimabesvarelser fra år 2000 indeholder en lang række spørgsmål om indeklima, som kobles til data fra forskellige sygdomsregistre (Landspatientregistret, Cancerregistret, Dødsårsagsregistret og Lægemiddeldatabasen) samt CPR- og BBR-registrene for at se på udviklingen hos interviewpersonerne af hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, infektionssygdomme og mentale lidelser.
Lars Gunnarsen betragter forskergruppens data som meget solide, både fordi de dækker et stort og repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og fordi opfølgningsperioden på 20 år giver mulighed for at se en egentlig udvikling i helbredstilstanden. Det tager nemlig lang tid at udvikle f.eks. KOL eller kræft. Derfor er han meget spændt på resultaterne.
– Det vil jo blive spændende at komme ind i privatsfæren og se, om boligparametrene smitter af på folks sygdomsforløb. Har man f.eks. mere husstøvmideallergi, hvis man har væg-til-vægtæppe i sit soveværelse? Eller giver fraværet af emhætte flere hjertekarsygdomme?, siger han.
Særligt er han interesseret i resultaterne for hjertekarsygdomme. Gruppen af sygdomme, som bl.a. tæller forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet og hjertekrampe, har i mange år været blandt de hyppigste dødsårsager i den danske befolkning. Desuden kan disse sygdomme ofte forklares af ydre påvirkninger.
– Forekomsten af hjertekarsygdomme afspejler i særligt høj grad det levede liv, forklarer Lars Gunnarsen.
En sund levevis kan dermed forebygge mange hjertekarsygdomme, og derfor er det også et område, hvor man i byggeriet potentielt kan gøre en stor forskel ved at skabe sundere boligmiljøer.
Viden til byggeriet
Forskernes håb med de to nye befolkningsundersøgelser er, at man vil kunne generere væsentlig viden, så man bedre kan prioritere indeklimaløsninger og byggeteknik, der kan skabe sundhed og trivsel for danskerne i fremtidens nybyggede og renoverede boliger.
– Vi er i dag ikke helt faste i stemmen, når vi anbefaler, hvordan boliger skal bygges og indrettes, og hvordan folk skal bruge deres boliger for at få et godt indeklima. Når vi ikke har et præcist og solidt vidensgrundlag for at bygge og indrette husene, så bliver det jo med holdninger og følelser i stedet for, siger Lars Gunnarsen og fortsætter:
– Men hvis nu vi kan forklare nogle af sammenhængene i sundhed ud fra bygge- og hverdagspraksisser, så har vi både mulighed for fra offentlig side at lave regler, der forbedrer folkesundheden, og for på det personlige plan at handle, tilføjer han.
Rapporter fra Norge og Sverige viser f.eks., at hvis man har vinylgulve, har man større risiko for at udvikle astma og allergi. Den slags konkret viden kan gøre det nemmere for fagpersoner og private at træffe beslutninger om boligen.
I dag mangler der i Danmark både viden om og fokus på boligforhold, indeklimaet og sundhed, mener Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania. Det kommer f.eks. til udtryk i Sundhedsstyrelsens publikation ‘Sygdomsbyrden i Danmark’, der kortlægger de væsentligste risikofaktorer for folkesundheden. Heri nævnes f.eks. rygning, fysisk inaktivitet og kostvaner som risikofaktorer.
Boligforhold og dermed indeklima indgår slet ikke i risikovurderingen, selvom boligforhold tidligere i rapporten nævnes som en faktor, der påvirker befolkningens helbred, fortæller Anne Gade Iversen.
– Når boligforhold ikke indgår som risikofaktor, skyldes det måske, at vi ikke har nok viden på området, men også at bygninger er mere komplekse at tilgå, og at løsningerne er mere besværlige og dyrere end f.eks. at sige til den enkelte borger, at du skal huske at dyrke motion og spise sundt for at opnå et sundt liv, siger hun og fortsætter:
– Vi vil gerne være med til at sætte boligforhold og indeklimaet på den nationale sundhedsdagsorden. De to nye forskningsprojekter, vi støtter, skal forbedre mulighederne for at sætte tal på indeklimaets betydning for danskernes sundhed. Derfra vil man kunne give anbefalinger til, hvordan vi skaber de optimale bolig- og indeklimaforhold til at forbedre danskernes helbred, siger Anne Gade Iversen.
Resultaterne fra de to forskningsundersøgelser ligger i klar i henholdsvis 2023 og 2024.
