I slutningen af 1990’erne var fundamenter støbt i forme af EPS (også er kendt som flamingo eller airpop) og lagt direkte oven på terrænet en nyhed i Danmark.
Og efter nogen tid, hvor såvel projekterende, myndigheder, udførende som bygherrer har skullet vænne sig til funderingsløsningen, er efterspørgslen de senere år steget:
I 2015 optalte EPS-branchen, at der var bygget mere end 5.000 bygninger med EPS-fundamenter, og i starten af 2018 lå tallet på ca. 10.000. Nu har man igen talt op, og samlet set er over 25.000 bygninger opført på EPS-fundamenter.
– Det er helt naturligt, at nye metoder tager lidt tid førend de for alvor vinder indpas i byggeriet. Alle skal jo lige have erfaring med nye løsninger, før man kaster sig over dem i vidt omfang, siger Chresten Heide-Anderson, der er projektchef i EPS-branchen.
– Heldigvis kan vi konstatere her næsten 25 år senere, at der ikke har været en eneste skade hos vores medlemmer over deres fundamentløsninger forårsaget af funderingsmetode. Det viser, at der er tale om en effektiv metode, som skaber stabile bygninger og samtidig giver store klimagevinster, tilføjer han.
Optællingen er baseret på indberetning fra EPS-branchens medlemmer. Der kan derfor være anvendt flere fundamenter i Danmark af udenlandske håndværkere.
Kan bruges i en længere periode af året
EPS – ekspanderet polystyren – er en celleplast, og materialet består af 98 % luft og 2 % polystyren.
Traditionelt har fundering af mindre bygninger og huse været udført ved, at der blev støbt sokler til minimum 90 cm dybde, men med EPS-branchens metode blev det muligt at undgå støbearbejde i dybden.
Chresten Heide-Anderson fortæller, at entreprenører ifølge branchen medlemmer rapporterer tilbage, at de sparer ca. 30 % af arbejdstiden, når der bygges med fundamenter af EPS fremfor mere traditionelle løsninger. Hvor der før var behov for tre mand til at etablere fundamentet, kan opgaven eksempelvis nu løses med to, indenfor samme tid:
– Metoden er ofte økonomisk attraktiv, fordi den blandt andet sparer arbejdsgange og mandetimer på byggepladsen. Det er jo væsentligt, når nogle af de væsentlige omkostninger ved byggeri er arbejdstid, siger projektchefen og vurderer, at netop dét, at metoden kan bruges i en længere periode af året, er en af årsagerne til, at den i stigende grad vinder indpas:
– Til at starte med var metoden især anvendt under mange nye parcelhuse og sommerhuse i 1-1,5 plan. Men i de senere år har den også vundet indpas ved byggeri af blandt andet administrationsbygninger, institutioner, skoler, rækkehuse, bygninger med forskudt plan og byggeri op til 2 plan – og i såvel let som tungere byggeri, siger han.