Nyt erfaringsblad: Undgå skader med EPS-beton

Brugen af EPS-beton i gulvkonstruktioner har afsløret en stigende mængde sætningsskader. Byg-Erfa udgiver nu et nyt erfaringsblad om, hvorfor skaderne opstår - og hvordan de kan udbedres.
Nedbrudt/revnet gulvbelægning efter sætning i EPS-beton.
Nedbrudt/revnet gulvbelægning efter sætning i EPS-beton.

Gulve med tilslag af ekspanderet polystyren, også kaldet EPS-beton, har været anvendt i Danmark siden 1996. I takt med en øget brug af gulvkonstruktioner med EPS-tilslag/EPS-kugler, i daglig tale kaldet EPS-beton, har der også vist sig stadig flere sætningsskader i form af buler og revner i konstruktionen.

Skaderne opstår blandt andet på grund af for lidt tilsat cement/bindemiddel, utilstrækkelig udtørring, for korte blandetid – eller fordi tykkelsen på afretningslaget er for lille. Det angiver et nyt erfaringsblad med titlen “Skader på gulve med EPS-tilslag (EPS-beton)” fra Fonden Byg-Erfa.

– Opbygning med pumpbar EPS-beton anvendes i dag oftere end tidligere som undergulv for cementbaserede afretningslag i bolig- og institutionsbyggeri. Netop i den pumpbare EPS-beton kan der forekomme skader, som ofte ses i form af nedbrudte og revnede gulvbelægninger samt sætninger ved fodpaneler, forklarer faglig leder Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut, der er forfatter til erfaringsbladet.

Forkert anvendelse

Afhængig af mængden af cement i EPS-betonen vil der være risiko for langtidsdeformationer af den. De viser sig bl.a. ved, at der opstår luft under fodpaneler og ujævnheder i gulvoverfladen.

For EPS-beton med cementindhold over 100 kg pr. kubikmeter konstateres der dog normalt ikke langtidsdeformationer for gulve med normal boliglast.

– Problemet er ofte, at der anvendes EPS-beton, som ikke lever op til leverandørens datablade og anvisninger. Enten fordi der under blandingen ikke er blevet tilsat den tilstrækkelige mængde cement i forhold til vandmængden, eller fordi blandetiden har været for kort til, at cementen i tilstrækkelig grad har nået at fugte EPS-kuglerne. Ydermere ses der ofte en sammenhæng mellem for kort blandetid og en svag styrke af EPS-beton, konstaterer Tommy B. Jacobsen.

Luft under fodpaneler kan også skyldes, at afretningslaget på grund af forskellig udtørring i top og bund er krummet op langs de frie kanter og har efterladt et hulrum under afretningslaget. Efter afslibning, gulvlægning, opsætning af fodpaneler og efterfølgende udtørring til ensartet fugtindhold falder afretningslaget delvis på plads igen, hvorfor der opstår luft under fodpanelet. Det kan minimeres ved at afsætte tid af til tørringen eller ved at anvende produkter med tilsætninger, som begrænser krumningseffekten.

Skader kan også skyldes vejrlig og utætheder, samt både lave og høje temperaturer under og efter udlægning.

Læs mere på byg-erfa-dk.

Relateret indhold