Når strøm skal føres over lange afstande, er den billigste og hurtigste løsning som regel at opstille højspændingsmaster. De fleste er dog enige om, at det ikke er den kønneste løsning, ligesom højspændingsmasterne medfører gener, faldende ejendomsværdier og nogen gange helbredsmæssige bekymringer for de mennesker, der bor under eller i umiddelbar nærhed af masterne.
Debatten er aktuel i forbindelse med Energinets planer om at opstille mere end 400 master på 35 meters højde gennem store dele af Vestjylland. Nu blander Danmarks største ejendomsmæglerkæde sig i debatten med et forslag om at finansiere nedgravning af elkabler ved at oprette en særlig fond, som alle elforbrugere skal bidrage til.
Vi har nogle forhold og opgaver i samfundet, som de fleste vist er enige om, at vi har et fælles ansvar for at løse. Det gælder f.eks. i tilfælde af oversvømmelser og stormflod, hvor vi alle bidrager til stormflodsordningen ved at betale en stormflodsafgift på vores bygningsforsikring på 60 kroner om året. På samme måde synes jeg, at vi alle kan bidrage til, at vi i videst muligt omfang får gravet elkabler ned ved at betale en lille afgift på vores strømforbrug.
45 kroner per familie
Konkret foreslår jeg en afgift på 1 øre pr. kWh, hvilket vil give et tilskud til en kabelfond på ca. 325 millioner kroner om året. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på ca. 45 kroner.
Det rækker langtfra til at få alle luftbårne ledninger gravet ned, men fokuserer man indsatsen i de mest udsatte områder, vil det alligevel over tid føre til, at landskabet og borgerne spares for mange af de skæmmende master.
Det handler ikke kun om at masterne er et forstyrrende element i landskabet, men også om at de mennesker der bor i nærheden af ledningerne må leve med en konstant summende lyd, ligesom deres ejendomsværdi falder. Det skal der udbetales erstatning for, ligesom der kan være udgifter til ekspropriation. Man skal naturligvis huske at medregne disse faktorer i prisen på højspændingsmaster, når man sammenligner med omkostninger ved at grave kablerne ned.
Den grønne omstilling skal også ses som en investering, der i sidste ende kan føre til en betydelig samfundsmæssig gevinst. Vi har i Danmark investeret massivt i vindenergi og er i dag førende i verden på denne teknologi. På samme måde kan vi investere i teknologi og forskning i, hvordan man billigst og bedst transporterer den grønne energi uden at plastre landet til med grimme højspændingsmaster. Det kan sagtens ende som en win-win.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';