GK genanvender arkitektegnet armaturer for at undgå ressourcespild

Cirkulær økonomi er et centralt emne ved det igangværende renoveringsprojekt af Trygs lokaler i Ballerup, der om lidt skal overgå til Nets. Projektleder hos GK Danmark A/S er initiativtager til renoveringsmetoden, der skal bidrage til en grønnere fremtid.
Den genanvendte matrialemængde er måske ikke stor ved første øjekast, men grundet genanvendelsen skal der ikke rives vægge ned ligesom alle rør ikke nødvendigvis skal skiftes. Foto: GK Danmark.
Den genanvendte matrialemængde er måske ikke stor ved første øjekast, men grundet genanvendelsen skal der ikke rives vægge ned ligesom alle rør ikke nødvendigvis skal skiftes. Foto: GK Danmark.

Renoveringssagen Tryg, Ballerup

  • GK Danmark A/S har storentreprise på renoveringsprojektet omkring 22.000 kvm.
  • Blandingsbatterier, skraldespande, knager og lady-poseholdere genanvendes. Selvom det er småting, har det stor betydning for, hvorvidt der skulle installeres nye rør.
  • Det er en af de første projekter, hvor GK Danmark A/S genanvender materialer og imødekommer den cirkulære økonomi.

Danmark er et af de lande, der sender mindst affald til deponi. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet i deres ‘Strategi for Cirkulær Økonomi’ fra 2018. Samtidig har mange virksomheder også stort fokus på at imødekomme FN’s Verdensmål. Derfor sætter bygge- og anlægsbranchen mange midler i brug for at genbruge ressourcer fra deres projekter.

I GK Danmark A/S har de også ambitioner om at imødekomme cirkulær økonomi og er netop i gang med deres første projekt på området hos Tryg i Ballerup. Her har virksomheden storentreprisen for renovering af alle de tekniske installationer såsom ventilation, køl, vvs, sprinkling, el, sikring og bygningsautomatik i fire kontorbygninger. Desuden skal toiletterne også renoveres.

Har skyllet fint siden 1987

Ved renoveringen af toiletterne er der fokus på at genbruge blandingsbatterier, skraldespande, knager og lady-poseholdere, der skal istandsættes og genanvendes. Det betyder, at der ikke er behov for at rive en hel væg ned og skifte rør ud for at placere og installere nye armaturer.

– Vores cirkulære projekt har haft stor betydning for det arkitektegnede design, da alle toiletterne passer til stilen i resten af bygningen. Det har samtidig betydet, at man ikke kunne få netop denne slags Toni-armaturer længere, da bygningen er fra 1987. Dét er en af grundene til, at vi har tænkt genanvendelse ind i projektet, fortæller Tommy Christensen, der er projektleder på renoveringssagen for GK Danmark og har stået i spidsen for vvs-projektet på cirka 22.000 kvadratmeter.

Ifølge teknisk chef for Tryg Forsikring i Ballerup, Erling Møller, var det mest hensigtsmæssigt at renovere i stedet for at skifte alt ud. Det var samtidig også den mest bæredygtige og økonomisk rentable løsning -og så bevares det gamle æstetiske præg.

Ny tilgang

Det øgede fokus på genanvendelse er en ny tilgang hos GK, men vise gi at være det nye sort. Regionsdirektør i GK Danmark Lars Peter Nielsen finder i hvert fald initiativet inspirerende og mener, det skal tænkes ind i alle de kommende byggeprojekter hos teknikvirksomheden.

– Selvom genbrug ikke altid er den billigste løsning, er det vigtigt, at vi tager ansvar for den rolle, vi har i markedet. Renoveringsprojektet hos Tryg har helt sikkert været startskuddet på en mere bæredygtig arbejdsproces. Men det er dog vigtigt, at vi bliver kaldt tidligt ind i processen, hvis det skal lykkes at genanvende materialer uden for mange omkostninger, lyder vurderingen fra ham.

Relateret indhold