To procent pr. år. Det sparekrav har diverse uddannelsesinstitutioner skullet efterkomme siden 2016, hvor VLAK-regeringen indførte omprioriteringsbidraget. Nu blæser der nye politiske vinde, og bidraget står til at blive afskaffet ved næstkommende finanslov.
– Det er vi naturligvis glade for, vi har kæmpet mod i årevis. Vi fik dele af bidraget væk for erhvervsskolerne og opnåede lidt dispensation på AMU-området, lyder det fra direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov.
I samme åndedrag henleder han opmærksomheden på, at opprioriteringsbidragets levetid har resulteret i et hængeparti på uddannelsesinstitutionerne.
– Effekten har været, at skolerne har måttet skære. Det har betydet dårligere kvalitet i undervisningen, og at skolernes udvikling er gået i stå, siger han.
Skole sakker efter virkeligheden
Besparelserne har tilmed gravet grøft mellem uddannelsessystemet og erhvervlivet, som er kommet ud af synk med hinanden, mener Lars Kunov.
– Erhvervsskolerne har ikke kunnet være agile i forhold til erhvervslivet. Skolerne skal jo være gearet til virkeligheden og klæde eleverne på til at træde ind på et arbejdsmarked i hastig forandring. Desværre har skolernes mulighed for at følge med været lille. Besparelserne har langsomt kvalt sektoren og skabt et efterslæb, lyder dommen fra direktøren.
Virkeligheden på eksempelvis erhvervsskolerne har været besparelser, ikke investeringer i nyt udstyr til undervisningsbrug eller tilstrækkelig lærerkapacitet til at stå til elevernes rådighed, forklarer Lars Kunov og håber på bedre tider.
– Nu ser vi forhåbentlig ind i en fremtid, hvor uddannelse igen bliver set som en investering. Jeg bilder mig ikke ind, at vi går en gylden fremtid i møde, men håber på investeringer, der er gearet til erhvervslivets forandringer, lyder det forsigtigt fra Lars Kunov, der er skeptisk optimist i forhold til at efterslæbet bliver indhentet.
Handling bag ordene
Skal hans skepsis blive til skamme kræver det, at politikerne har agt, som de har magt.
– Er man reelt villig til at investere, eller har man bare stoppet sparekniven? Vi kan ikke effektivisere mere. Nogle skoler er endda fusioneret på grund af deres trængsler, lyder det fra uddannelsesmanden, der efterlyser endnu højere ambitioner i partiernes aftalepapir.
– Jeg savner nogle ord på voksenområdet, men kan ikke finde ét eneste. Det er nødvendigt med muligheder for opkvalificering eller uddannelse i nye teknologier og jobfunktioner, siger han.
De fire partier, som har forhandlet i 20 dage, har tilkendegivet, at de vil give flere midler til uddannelse, hvis de kan finde flere penge.
– Det bliver spændende at følge med, når den politiske virkelighed rammer igen til efteråret og politikerne møder ind efter sommerferien, slutter direktøren hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
