2019 bliver turbulent for byggeri- og anlægsvirksomhederne

Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Beskæftigelsen sætter rekord på rekord og er steget 68 måneder i træk. Bygge- og anlægs-virksomhederne har også haft travlt med jobsamtaler. 14 nye job hver dag året rundt blev det til sidste år. Men 2018 sluttede med en mere afdæmpet jobvækst, end vi har set længe. Og Dansk Byggeri venter en del turbulens for især anlægsvirksomhederne i år.

Ifølge Dansk Byggeri er der alligevel grund til at glæde sig over et flot facit på i alt 45.600 flere beskæftigede i 2018, det svare til 125 nye lønmodtagerjob om dagen.

Arbejdsmarkedet er den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi. Og 68 måneder i træk med jobfremgang har gjort det let at spå om udviklingen. Til og med 2018 har der ikke været tvivl om fortegnet. Spørgsmålet har kun været, hvor mange nye job, der blev skabt måned for måned.

Udsigt til et mere turbulent 2019

I december blev der “kun” skabt cirka 500 nye lønmodtagerjob, men det dækker over et plus på cirka 2150 job i den private sektor og et fald på cirka 1650 i den offentlige sektor. Derfor er det også for tidligt at dømme den private jobskabelse ude med henvisning til eksempelvis stigende international politisk og økonomisk usikkerhed.

Når det er sagt, så venter Dansk Byggeri generelt en mere moderat udvikling i antallet af nye job i 2019 – og en del turbulens på bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked.

2019 bliver præget af et todelt marked. På den ene side vil der fortsat være solid aktivitet med boligbyggeri og renoveringer, og deraf følgende udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Omvendt trækker anlægsbranchen – det vil sige vej- og baneanlæg – i modsat retning. Her er mangel på opgaver nu den største udfordring.

Det todelte marked kunne allerede fornemmes i december, hvor der “kun” blev skabt 130 nye byggejob mod et månedligt gennemsnit på cirka 450 nye job i branchen i resten af 2018.

Om en uge kommer der nye tal for bruttonationalproduktet, hvor hver enkelt decimal vil blive endevendt og tolket, men også med stor sandsynlighed senere revideret til ukendelighed. Det er blandt andet derfor, at den månedlige sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse har overtaget rollen som det nye “kongetal”, når man vurderer dansk økonomi.

Relateret indhold