Her skal atomaffaldet fra Risø lagres de næste 50 år

Må vi grave atomaffald ned i din baghave? Nej tak, vil de fleste nok svare, og dilemmaet har da også flere gange fået berørte danskere på barrikaderne. Bl.a. lokale borgere i udkanten af Kerteminde, hvor undergrunden er karakteriseret ved at bestå af ler, kalk eller granit, der har så lav gennemstrømning af vand, at det i 500 meters dybde er egnet til at opbevare radioaktivt affald i.

Det Folketinget gerne vil have gravet 500 meter ned i såkaldte slutdepoter to steder i Danmark, er 233 kilo mellemradioaktivt affald og 10.000 kubikmeter mindre farligt nukleart affald. Mængden af radioaktivt affald, der skal i de to fremtidige slutdepoter svarer til ca. to gange rumfanget af Rundetårn – eller til, at affaldet ville fylde et areal på op mod 150 gange 100 meter, hvis det blev bredt ud i 1 meters højde.

På den ene side værner vi mod ulovlig indtrængen med avanceret adgangskontrol og adskillige tiltag af fortrolig karakter, og på den anden side har vi øje for de utilsigtede hændelser såsom stormflod og i værste tilfælde flystyrt.

Willy Paulsen, projektleder og sikkerhedsansvarlig, Moe

Slutdepoterne skal senest stå klar til at modtage vores radioaktive affald senest i 2073. Inden da skal det opbevares i et nybygget, 10.640 kvm og 16 meter højt hovedlager på Risø-halvøen i Roskilde Kommune, mens det mindre farlige men stadig radioaktive affald – det såkaldte NORM-affald – kan opbevares i en kold lagerhal på 1.150 kvm på samme matrikel.

Det er den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering der, på baggrund af en politisk beslutning fra 2018, har fået til opgave at bygge det nye opgraderede lager (NOL) til Danmarks radioaktive affald.

De praktiske kræfter bag NOL-projektet på Risø, der forventes at være klart til brug i efteråret 2025, er total- og ingeniørrådgiver Moe med underrådgiverne Christensen & Co Arkitekter samt Langebæk, der rådgiver om de tekniske forhold.

Det anslåede budget for det højvandssikrede hovedlager, den kolde lagerhal samt modtagestation, kontor og undervisnings-/udstillingsfaciliteter lyder på 148 mio. kr., viser et opslag i Byggefaktas omfattende database over bygge- og anlægsprojekter i Danmark.

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed

Der er blevet foretaget test af atomenergi på Risø siden 1955, hvor atomenergikommissionen med Niels Bohr i spidsen fik til opgave at anlægge et offentligt forskningscenter med fokus på at fremme udnyttelsen af atomenergi til fredelige formål, og helt frem til 2000, hvor Forskningscenter Risø fortsat havde to reaktorer – dog kun til undervisning og forskning.

I 2003 blev Dansk Dekommissionering oprettet, og har siden haft til opgave at demontere de nukleare anlæg og håndtere alt radioaktivt affald i Danmark. Efterladenskaberne fra forsøgsreaktorerne udgør den største part, men der håndteres også radioaktivt materiale fra hospitaler, industri, laboratorier, undervisningssektoren mv. Denne sidste andel udgør tilsammen årligt ca. 8 m³ affald.

Det er disse to fraktioner affald, de nye lagre på Risø skal opbevare sikkert i ca. 50 år, mens det fortsat er uvist, hvor de to slutdepoter for affaldet skal placeres.

Projektleder og sikkerhedsansvarlig fra totalrådgiveren Moe, Willy Paulsen, fortæller, at der er én særligt dominerende faktor, der præger projektet i alle detaljer:

– Sikkerhed er grundtonen i alt det, vi laver på Risø, og det har givet en række helt unikke ingeniøropgaver og faglige udfordringer. Vi arbejder med en sikkerhedsvurdering, der til slut giver Dansk Dekommissionering licens til at drifte det nye opgraderede lager, siger han og tilføjer:

– Sikkerhedsvurderingen tager højde for adskillige scenarier, og mange af de overvejelser har indflydelse på designet. På den ene side værner vi mod ulovlig indtrængen med avanceret adgangskontrol og adskillige tiltag af fortrolig karakter, og på den anden side har vi øje for de utilsigtede hændelser såsom stormflod og i værste tilfælde flystyrt.

Af hensyn til sikring af bygningerne mod fremtidigt højvande og stormflod skal NOL etableres med gulv beliggende mindst 4 meter over havoverfladen (kote +4). Der vil være et behov for en arkitektonisk bearbejdning af bygningens facade således, at den visuelle påvirkning begrænses i det omfang, det er muligt, uden at der gives køb på de sikkerhedsmæssige, tekniske og driftsmæssige krav til bygningen.

Krav: Et minimum af vedligehold

Ud over at bygningen skal sikkerhedsgodkendes og selvfølgelig overholdes de almindelige regler i bygningsreglement, lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, skal bygningen sikres mod unødig risiko for at stråling slipper ud, ligesom der stilles krav til, at bygningen skal kunne stå som bygget i mange år.

Chefkonsulent i Dansk Dekommissionering, Per Søndergaard, siger:

– Det at vi bygger en bygning, der kræver et minimum af vedligehold over de næste 50 år, betyder at vi skal vælge nogle materialer og udstyr, der giver så lille et vedligehold som muligt. Samt at bygningen bygges på en måde, sådan at eftersyn og almindelig drift er så lavt som muligt.

Det stiller krav til både design, materialer og konstruktionen, alt sammen noget der uvægerligt har en effekt på den økonomi, som det kræver at konstruere en sådan bygning.

– Der er en konstant afvejning mellem dosistilskrivning og etableringsomkostninger. Vi ønsker ikke en bygning som kræver en hovedrenovation i løbet af sin levetid, men tværtimod ønsker vi at bygge rigtigt fra start af, siger Per Søndergaard.

27 mulige sikkerhedsscenarier

For at sikre byggeriet mod alle mulige og umulige sikkerhedsrisici har Moe taget miljøkonsulent Karlotta Thórhallsdóttir med på holdet. Hun har bl.a. været med til at undersøge de mange scenarier og vurdere sandsynligheden heraf. Alt i alt har hun og kollegaerne opstillet 27 mulige scenarier og beregnet sandsynligheden ved hver især.

– Det er en hel akademisk øvelse, hvor vi har researchet os frem til historisk data på vidt forskellige områder. Jeg har dykket ned i rigtig mange emner, og vi har selvfølgelig måtte orientere os mod empiri på verdensplan for at have ordentligt belæg for vores antagelser. En stor del af risikovurderingen består også af tekniske analyser, som vores egne specialister har stået for.

Grunden til at NOL skal ligge i kote +4, er stormen Bodil, der medvirkede til, at vandstanden i Roskilde Fjord steg voldsomt i december 2013 og på sit højeste målte 2,06 meter. Vandet nåede ikke op til det radioaktive affald, men de nukleare tilsynsmyndigheder besluttede efter den voldsomme storm, at man fremover skulle sikre affaldet mod en vandstand på 3.06 meter.

Kilder: Byggefakta, Dansk Dekommissionering, Moe, TV2 Fyn og Uddannelses- og Forskningsministeriet.