Tilgængelighed, ligeværd og inklusion hyldes af mange, men indgår ikke i lovkrav i byggeriet.
Derfor er der brug for værktøjer og gode eksempler, der kan hjælpe branchen med at tænke mere i de baner, lyder det fra Dissing+Weitling, som nu deler deres nye ‘Guide til Universelt Design’ med branchen:
– Det er på sin vis ligesom med bæredygtighed i 90’erne, som var noget, særligt ihærdige ildsjæle beskæftigede sig med, men som i dag har alles opmærksomhed, siger Tine Holmboe, adm. direktør hos Dissing+Weitling, og tilføjer:
– Det vil tage tid, før forståelsen for universelt design og social bæredygtighed i praksis, når samme niveau. Opmærksomheden stiger dog stødt – ikke mindst på grund af FN’s verdensmål – og det her er et lille bidrag.
Ligheder og forskelle
Universelt design er en overbygning på tilgængelighed. Og selvom de to begreber omhandler brugernes mobilitet, så er deres tilgang til socialt ligeværd forskellig.
Tilgængelighed beskriver adgangen for brugere med funktionsnedsættelser, og det er ofte ensbetydende med handicapvenlige løsninger.
Universelt design opdeler ikke brugerne i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede grupper, men ser på alle brugeres fysiske behov. Handicappet er ikke noget, vi er, men noget vi bliver, hvis fysiske barrierer i byggeriet eksisterer, beskriver arkitektvirksomheden de to begreber.
I praksis betyder det, at tilgængelighed berører de tekniske og juridiske minimumskrav, der er defineret i bygningsreglementet.
Universelt design er derimod et socialt værdisæt og en holistisk designmetode, der tilgodeser alle de forskellige brugerbehov igennem livet.
Som den gamle SBi-tjekliste om tilgængelighed
Guiden, der skal fremme opmærksomheden på ligeværdig brugeradgang og social bæredygtighed i byggeriet, fungerer som et praktisk værktøj og et designredskab til fri afbenyttelse for arkitekter, konstruktører og designere.
– Guiden kan åbne for flere brugerperspektiver og i bedste fald udløse nye universelle ideer, siger guidens initiativtager, Cora Cecilia Lopez Valloire, der er arkitekt hos Dissing+Weitling, og som har en master i inkluderende arkitektur.
Hun tilføjer:
– Vi havde et internt behov, som vi hører, at andre fagkollegaer også har. Derfor har vi skabt et struktureret dokument, der giver overblik – lidt ligesom den gamle SBi-tjekliste om tilgængelighed – og som kommer rundt om de parametre, der bør inkorporeres for at opnå Universelt Design.
10 X’er ud fra praktisk erfaring og teoretisk viden
Guiden introducerer UD-ligningen som en metode, der kan bruges til at overveje alt fra teknik og design til inklusion og sansestimulering i alle faser, ikke mindst i den afgørende 1. fase, skitsefasen.
Tilgængelighed + (X1 + X2 + X3…. + X10) = Universelt Design
X er det ubekendte, det ‘extra’, der skal til for at opnå en Universelt Design-løsning, og som varierer afhængig af kontekst og brugere.
I guiden er de foreslåede 10 X’er/parametre udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring og teoretisk viden. Det gælder overvejelser om brugerinddragelse, social kontekst, fysisk kontekst, bygherreinvolvering, sanser, tryghed, komfort, lovgivning, oplevelse samt værdi og respekt.
– Vi ser guiden som en metode, der skaber systematik og udvider de hensyn, som arkitekter allerede tager til for eksempel brugeradfærd og omgivelser. Med vores guide er arkitekten nået til næste niveau i brugerforståelsen, så løsningerne ikke længere kun retter sig til bestemte brugere nu og her, men ideelt set til alle brugertyper og -behov igennem livet, siger Cora Cecilia Lopez Valloire.
– Universelt Design kan ses som en inkluderende designmetode og -ideologi, der i sin grundtanke vil skabe løsninger, der kan rumme så mange brugertyper som muligt. Det er principielt et grænseløst koncept uden fastlagte konkrete løsninger. Derved afviger det fra de hensyn til krav og certificeringer, som arkitekter m.fl. normalt arbejder med i det daglige.
