Erhverv og politik

Byudvikler med gehør for natur

Det kræver sans for andres faglighed og en stærk intuition at udvikle byer. Barndommens klavertimer lagde kimen for SLA-direktør Mette Skjold.

Mette Skjold er administrerende direktør og partner i SLA.

Skrevet af: Thomas Bech Hansen

31. maj. 2018 - kl. 09:51

Serie: Mød Byggeriet

I portrætserien ‘Mød Byggeriet’ går Dagens Byggeri tæt på toneangivende skikkelser i branchen. Vi spørger: Hvordan valgte de deres fag? Har karrierevejen været snorlige eller snoet? Hvad er udfordringerne nu og i fremtiden?

Mette Skjold fik fornemmelsen for menneskers adfærd og arkitektur ind som barnelærdom. Ved at betragte forældrenes arbejde og klaverspil uden noder. Udråbt som supertalent som nyuddannet fra Arkitektskolen i Aarhus. Efter få måneder headhuntet af Henning Larsen Architects. Nu frontløber for bæredygtig byudvikling som administrerende direktør og partner i landskabsarkitekt- og byudviklingsfirmaet SLA.

Hun kan sit fag, fordi hun har specialiseret sig gennem både praktisk erfaring og uddannelse. Tilsat et udefinerbart element, hvor hun benytter sit gehør til at føle og lytte sig til viden.

(Dagens Byggeri/DB) Du kommer fra et arkitekthjem. Hvor meget har det betydet for din karriere?

Min far var bygningsarkitekt, og det var hele hans liv. Min mor arbejdede som fysioterapeut. Alle vores ferierejser drejede sig om de emner, så vi kiggede meget på bygninger og mennesker. Mange af deres venner var også arkitekter, så det har altid været tilstede, og jeg har da helt sikkert suget til mig. Min far havde absolut gehør, han spillede på flere instrumenter uden noder. Fra jeg var syv år til jeg fyldte 18 skulle jeg passe min undervisning i klassisk klaver. Ridning og tennis måtte jeg kun gå til, hvis jeg passede mit klaverspil. Jeg er nodeblind, så jeg har altid spillet via øre og intuition, og gør det stadig en gang imellem. Det er helt sikkert en evne, jeg bringer videre til mit arbejde som leder. Det handler om at stole på sin intuition og turde reagere på den, samtidig med at jeg selvfølgelig læser og sætter mig ind i stoffet.

(DB) Du vandt VOLA-prisen for dit afgangsprojekt fra Arkitektskolen og er ofte blevet udråbt som et stort talent i branchen. Hvad har det betydet?

Tidlig succes har betydet, at jeg har vænnet mig til konstant at stille nye krav til mig selv. Et er at få et skulderklap, men det stiller samtidig nye krav og fordrer en proces, hvor man hele tiden må spørge sig selv ‘hvor skal jeg nu hen’. Ambitionen er altid at gøre en positiv forskel for mennesker. Det er hårdt arbejde, og jeg er ikke kommet sovende til noget af det, jeg har opnået. Samtidig er jeg jo aldrig den eneste, der fortjener ros for en succes. Jeg trives godt med at arbejde med og mellem mennesker med samme indstilling. Derfor er jeg hos SLA.

(DB) Du har fra tidligt i din karriere haft fokus på bæredygtig byudvikling – hvorfor?

For mig handler arkitektur om at skabe rammer om et liv og udvikling af livet og adfærden. Det er et komplekst, tværfagligt felt at udvikle byer. Man skal turde træffe valg, prøve noget af og bruge sin intuition. Det er ikke nok bare at tegne en tegning, man kan ikke løse en by i ét greb. Der er borgere, politik, fysiske og sociale rammer at tage højde for. Udfordringen kan ikke løses oppe fra og ned men kræver en forståelse af og et afsæt i virkeligheden. Som byudvikler skal man lytte til borgerne såvel som borgmesteren. Der er udfordringer i forhold til klima, sikkerhed og sundhed, som skal analyseres på stedets præmisser, hvilket vi altid gør hos SLA. Derfor er vi hos SLA et tværfagligt team, her arbejder foruden arkitekter, byplanlæggere, antropologer, biologer, teknikere og plantespecialister med flere.

(DB) Hvordan oplever du byggebranchens syn på bæredygtighed?

Hos SLA er bæredygtighed et minimumskrav for det, vi laver, men jeg oplever det bestemt ikke som en fuldt integreret del af de fleste projekter rundt omkring. Jeg har selv sat mig for at forene et bygningsfagligt afsæt med et afsæt for byrum og grønne områder, med det vi kalder naturbaseret tilgang. Urbanisering pågår overalt i hele verden, og naturen har en vigtig rolle i forhold til at løse klimarelaterede og sociale udfordringer. Det handler om at turde træffe valg og fokusere der, hvor klimaet raser. Vi skal tænke langt mere i forebyggelse, eksempelvis af skybrud og generel sundhed.

(DB) Kan du uddybe, hvad du mener med en naturbaseret tilgang?

Biosfæren på hele vores klode er i hastig nedgang. I Tyskland har man på nationalt plan netop konstateret, at der er 75 procent færre flyvende insekter end for 10 år siden. Da jeg var barn kan jeg huske, at vores bilrude om foråret var smurt ind i døde insekter, det ser jeg nærmest slet ikke i dag. Det er alarmerende. Med vores tilgang hos SLA skaber vi hver dag mere bynatur for at fordre leveværdige steder, for både dyr, planter og mennesker.

(DB) Hvordan ser fremtiden ud for SLA?

Vores faglige udfordringer vil fortsat være at skabe synergi og merværdi i sociale og klimamæssige udfordringer i det offentlige rum. Vi skal fokusere på kriminalitet og sikkerhed uden at indgyde frygt i hverdagslivet. For eksempel i den nye bypark i Gellerupparken, som vi allerede har plantet 1000 træer i og er ved at færdiggøre i en tryghedsfordrende bypark for beboerne, og fauna er allerede flyttet ind. Naturbaseret tilgang til byudvikling har vi arbejdet med i lang tid, og vi skal fortsætte med at styrke vores tværfaglige kompetencer, i en konstant udvikling og skærpelse af leverancer. Mange kan lave noget grønt, men få kan gøre det virkeligt bæredygtigt både fysisk og socialt, med en naturbaseret tilgang. Det mener jeg faktisk, at vi kan.