Den danske byggebranche har gennem fælles retningslinjer og innovation formået at skabe langt mere energieffektive og miljøvenlige byggerier. Men det er også bygninger, hvor folk skal arbejde, studere, hele og restituere. Der er således god grund til at have det samme høje ambitionsniveau for indeklimaet, og mange undersøgelser viser, at der kan gøres langt mere for at tilgodese folkesundheden.
Derfor har Green Building Council Denmark og Moe taget initiativ til den sundhedsfremmende opdatering af DGNB-manualer for boliger, kontorejendomme og undervisnings- og institutionsbyggeri.
DGNB som driver for det sunde indeklima
Som certificeringsordning har DGNB stor succes, da mange bygherrer ser en gevinst ved at synliggøre den bæredygtige indsats gennem et troværdigt system med konkrete retningslinjer. Sundhed er på lige fod med bæredygtighed kommet til at fylde markant mere i forbrugerbevidstheden, mens et godt indeklima på arbejdspladser giver mindre fravær, øget produktivitet og medarbejdertilfredshed. Der er derfor flere årsager til en stigende efterspørgsel på sundhedskriterier i den populære DGNB-ordning, mener Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Denmark.
– Sundhed er en megatrend, som for alvor er slået igennem i forhold til for eksempel fødevarer, tøj og sæbe, hvor forbrugerne anvender mærker til at sikre sig mod skadelige kemikalier i produkterne. Vi ser tidlige tegn på, at denne trend hvor brugere også vil efterspørge mere sundhed i fremtiden i de bygninger de opholder sig i. Med dette projekt vil vi nu kunne intensivere vores fokus på sundhed i DGNB-certificerede bygninger, siger hun.
Ifølge Moes koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima, Steffen E. Maagaard, kan man blandt andet hente inspiration fra Realdania-projektet Sunde Boliger, hvor ingeniørvirksomheden har været rådgiver.
– I projektet har vi arbejdet intensivt på at udvikle og afprøve forskellige designløsninger, der sikrer et sundt indeklima for husenes beboere. Resultaterne på målingerne fra projektet har givet os et indgående kendskab til, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Det er noget af denne viden, som vi ønsker at bringe videre ind i fremtidens DGNB projekter, lyder det.
Advisory board med førende eksperter
Der bliver i disse år forsket en del i sundhedsaspekterne ved byggeri og indeklima. Den spirende interesse for feltet ses også ved, at Uddannelses- og Forskningsministeriets specifikt peger på udbedring af boligers indeklima som et forskningstema til FORSK 2025.
Desværre finder forskningsresultaterne ikke altid vej til byggebranchen. Den eksisterende viden bør bringes i spil, og derfor har udviklingsprojektet tilknyttet et Advisory Board, der blandt andet tæller læge, professor og indeklimaforsker Torben Sigsgaard, som også var konsulent på Sunde Boliger-projektet.
– Det er glædeligt, at dette projekt nyder fremme lige nu. Det er vigtigt at bevare fokus på helbred og komfort i disse år, hvor myndighederne er så fokuserede på energibesparelser. Hvis der kan etableres et sundhedselement i DGNB-certificeringen, vil det være et stort skridt i den rigtige retning, siger Torben Sigsgaard.
Det er med andre ord ambitionen, at udviklingen af indeklima-kriterierne i DGNB får intensiveret momentum og effekten af det arbejde, der allerede pågår i den danske byggesektor på samme måde, som DGNB har haft en afsmittende effekt på den måde branchen arbejder med og tænker om bæredygtighed i byggeriet generelt.
