Hos domstolene og voldgiftsretterne er der en betydelig tilbageholdenhed med at stemple forretningslivets parter som uhæderlige. Det hører derfor til sjældenhederne, når aftaler indgået mellem to ligeværdige professionelle aktører – f.eks. bygherre og entreprenør – erklæres ugyldige.
I TBB 2018.123 støver voldgiftsretten imidlertid en bestemmelse i aftaleloven af, der ellers sjældent anvendes mellem to professionelle parter, og erklærer en entreprenørgaranti stillet af et forsikringsselskab ugyldig.
Sagen
Entreprenør og bygherre indgik den 27. april 2016 entrepriseaftale, hvor det var aftalt, at entreprenøren var forpligtet til senest otte arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse at stille garanti, jf. AB 92 § 6.
Garantien blev dog først stillet lidt over to måneder senere og kun ca. to timer før entreprenøren blev erklæret konkurs. Hovedspørgsmålet i sagen var derfor, om bygherren kunne påberåbe sig garantien, når den var udstedt så tæt på entreprenørens konkurs.
Det afgørende i sagen var, at bygherren på det tidspunkt, hvor han modtog garantien, var vidende om, at entreprenøren var i alvorlige økonomiske problemer, og at arbejdet med den entreprise, som forsikringsselskabet stillede sikkerheden for, som følge heraf var indstillet. Endelig spillede det ind, at garantien blev meddelt bygherren blot få timer, før entreprenøren blev erklæret konkurs ved skifteretten.
På dette grundlag – og med denne viden om entreprenørens økonomiske situation – fandt voldgiftsretten, at det ville stride mod almindelig hæderlighed, hvis bygherren kunne gøre garantien gældende over for forsikringsselskabet. Garantien var derfor ugyldig, stridende mod AFTL § 33, med den virkning, at bygherren i stedet måtte anmelde sit krav i entreprenørens konkursbo med deraf ringe udsigt til betaling.
Konklusion
AFTL § 33 udgør – sammen med AFTL § 36 – aftalerettens såkaldte generalklausuler, som kan anvendes til at ændre eller tilsidesætte uhæderlige og urimelige aftaler.
Disse bestemmelser anvendes sjældent, når aftaler indgås mellem to professionelle og ligeværdige parter. Kendelsen viser dog, at ikke alle aftaler mellem professionelle er lige beskyttelsesværdige – i dette tilfælde håndhævelse af en garantiforpligtelse over for tredjemand på randen af entreprenørens konkurs.
Samtidig er kendelsen en påmindelse til bygherre om at sørge for, at garantier bliver stillet i umiddelbar forlængelse af entrepriseaftalens indgåels
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';