Kender du brugsvægten af dine trætraller?

Dansk producent af trætraller bliver mødt af skepsis og kritik af sine produkters vægtangivelser og -egenskaber. Firmaets direktør indrømmer, at trallerne alligevel godt kan suge fugt til sig, men han fastholder, at de ikke overskrider den tilladte brugsvægt.
Foto: Thomas Bendix Pedersen
Foto: Thomas Bendix Pedersen

Alle stilladsdele, der anvendes til opmuringsarbejde, har fra årsskiftet været underlagt en vægtbegrænsning på 15 kilo. Helt konkret gælder det traller, længdebjælker og stolper. De to sidstnævnte dele er nye i fokus, men reelt er der intet nyt under solen i forhold til trætrallerne. Allerede omkring 2011 skærpede Arbejdstilsynet sin profil overfor stilladsbranchen, hvor de ville fokusere mere på ergonomi og de mange tunge løft, som var forbundet med stilladser med trætraller.

Men hvad vejer en trætralle? Ifølge Materielhuset A/S, der beskriver sig selv om totalleverandør af stiger og stilladser til den professionelle håndværker, vejer deres trætralle på 2,20 x 0,36 meter udført i grantræ cirka 14,5 kilo, og vælger man versionen med afstandsklodser i PVC, er vægten cirka 13,5 kilo.

“Materielhuset A/S’ trætralle er danskproduceret, og vi anvender naturligvis kun ovntørret gran af nordisk oprindelse. Alt træ er styrkesorteret og nedtørret til 14-18 procent,” skriver Materielhuset A/S på sin hjemmeside, og fortsætter:

“Grantræs celleegenskaber gør, at cellerne lukkes efter nedtørring og umuliggør vands vandring i træet. Dette medvirker til, at gran ikke optager fugt i nævneværdig grad. I modsætning til fyr, der optager og afgiver fugt i forhold til omgivelserne. Derfor bliver Materielhusets A/S’ traller ikke tungere i fugtige omgivelser,” lover firmaet.

Optager fugt fra omgivelser

Udover at være uddannet tømrer er Mikkel Johansen faglærer og konsulent på Skovskolen, der er en afdeling under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han ser skeptisk på Materielhusets udlægning.

– Træ er et hygroskopisk materiale. Det betyder, at det vil indrette sig efter fugten i omgivelserne. Er luftfugtigheden på en dansk byggeplads eksempelvis omkring 80 procent, vil træet begynde at suge fugt til sig, forklarer han.

En ny trætralle med et vandindhold på 14-18 procent vil derfor begynde at optage fugt og dermed øge sin vægt.

– Spørgsmålet er ikke, hvad en trætralle vejer, når der er produceret. Det er mere vigtigt, hvad den vejer, når den er taget i brug, mener Mikkel Johansen.

Den relative luftfugtighed i Danmark varierer efter årstiderne. Ifølge en rapport fra DMI fra 2013, som blandt andet præsenterer måneds- og årskort for den relative luftfugtighed i Danmark baseret på data fra 2001-2010, svinger værdien mellem cirka 70 procent om sommeren og op til godt 90 procent om vinteren.

Fordi der er så stor forskel på forholdene inde på en trallefabrik og en udendørs dansk byggeplads, har Dansk Byggeri og 3F i deres fælles aftale om lette stilladsdele til opmuringsarbejde præciseret, at “vægten af stilladsdele, som bruges i forbindelse med opmuringsarbejde, skal nedbringes mest muligt, dog til en maximal brugsvægt på ca. 15 kilo.

Ingen garanti

Den vægtgrænse mener Tommy Ulrich, direktør i Materielhuset A/S, ikke er et problem, men han understreger, at vægtbeskrivelserne på hjemmesiden ikke er en garanti.

– Vi producerer vores trætralle i svensk gran. Vi anvender kun nedtørret kernetræ, men træ er et naturprodukt, så vægten kan godt svinge. Vi kan ikke garantere en maksimal brugsvægt på 15 kilo. Sådan skal det ikke opfattes. Vi tester selv vores traller, og de tager højst 1,0-1,2 kilo på. Vores trætraller på 2,20 x 0,36 meter med PVC-klodser vejer 13,0-13,5 kilo, når de er nye, og hvis man tager en lommeregner og lægger tallene sammen, så overstiger det ikke 15 kilo, understreger han.

– Vi producerer 60.000 trætraller om året. Der bliver vægttestet engang imellem, og i ingen af disse tests har trallerne været for tunge, fastslår direktøren.

Han vil ikke fortælle, under hvilke omstændigheder deres tests bliver udført og hvor, men han understreger, at Materielhuset ikke har haft nogle reklamationer på trætrallerne, siden de begyndte salget i 2009.

Forkert udvikling

Materielhuset A/S udgør sammen med Jumbo Stillads A/S, Haki A/S samt Specialfabrikken Vinderup A/S de største stilladsleverandører på det danske marked. Mens Materielhuset er meget fokuseret på trætrallerne, er deres konkurrenter gået i en anden retning.

– Træ er et organisk materiale, og derfor kan man ikke være sikker på vægten. Vores trætraller er alle udført i gran, og de produceres i udlandet. Vi sælger blandt andet vore produkter via trælaster, og ifølge de tilbagemeldinger, vi får derfra, vil grantræ kunne optage fugt i fugtige omgivelser. Skal man være sikker på en tralles vægt, skal man vælge traller produceret af aluminium eller komposit. Det er vores klare anbefaling. Kun med de materialer kan man være 100 procent sikker på, hvad trallen vejer i alle vejrforhold. Vores leverandør vil ikke garantere, at trætrallerne ikke tager på i vægt, når de forefindes i fugtige omgivelser. Tværtimod er deres vurdering også, at våde traller er tungere end tørre traller, forklarer Karsten Skov Hansen, adm. direktør i Jumbo Stillads A/S.

Hos Haki A/S kommer trætrallerne fra en svensk underleverandør. Der er kun to trætraller i programmet, og de vejer begge over 15 kilo.

– Vi anbefaler på ingen måde trætraller til opmuring. Vores trætraller er begge 49 centimeter brede og er ikke egnede til opgaven. Vi har traller i komposit og aluminium, og uanset om vejret byder på regn, sol eller sne, så holder de vægten. Det gør træ ikke, fastslår Henrik G. Christensen, kommerciel direktør i Haki A/S.

At andre leverandører har bragt en smallere trætralle på markedet, er en forkert udvikling, mener han.

– Jeg ved godt, at der er nogen leverandører, som har en 36 centimeter bred trætralle, men det synes jeg er at springe over, hvor gærdet er lavest. På en eller anden måde er den smallere tralle blevet synonym med en god løsning, men det er kun prisen, der gør, at de er på markedet i dag. Mange murermestre har købt dem i god tro, og det er synd. Jeg er oprigtigt forundret over de krumspring, der sker for at undgå at skifte ud til komposit eller aluminium, understreger Henrik G. Christensen.

Indtil for bare et år siden solgte Specialfabrikken Vinderup A/S, ifølge direktør Ryan Pilgaard Poulsen, trætraller i tusindvis. Men nu er fagfolk i branchen blevet bevidste om reglerne og efterspørger dem ikke længere, fortæller han.

– En trætralles vægt er som at sælge elastik i metermål. Vi har en trætralle med plastklodser i vores indendørs udstilling. Vi vejede den for nogle år siden til cirka 13 kilo. Men ude på en byggeplads svinger den fra 17-19 kilo i brugsvægt. Derfor satser vi nu på aluminium- og glasfibertraller. Træ hører fortiden til. At en trætraller skulle veje mindre end 17-19 kilo på en byggeplads strider mod al fornuft. Worst case vejer de endnu mere, lyder det fra Ryan Pilgaard Poulsen.

Ingen handling hos Dansk Byggeri

Hos Dansk Byggeri, som sammen med 3F har formuleret og underskrevet de nye regler for lette stilladsdele til opmuring, vil man ikke reagere på branchens undren over trætrallernes vægt.

– Dansk Byggeri har ingen teknisk viden på overbliksniveau om markedets forskellige træ-traller, herunder de materialer trallen er produceret i fx træsort og/eller konstruktionsprincipper mht. de egenskaber/forhold du spørger til (indkøbsvægt og vægt efter udsættelse for vejrlig). Jeg må først og fremmest henvise til producenternes/leverandørernes produktoplysninger, skriver Jakob Ugelvig Christiansen, chefkonsulent for Arbejdsmiljø hos Dansk Byggeri, i en mail.

3F vil til gengæld gerne forholde sig til problemstillingen. Tommy Bendix Pedersen er udover at være opmåler for murerarbejdsmændene også formand for samme faggruppe i København og på Frederiksberg. Han støder ofte på trætrallerne på byggepladserne, og han har med jævne mellemrum tjekket vægten af dem. Blandt andet i december på en byggeplads i Glostrup. Her var cirka 160 nye trætraller netop blevet leveret med en pålydende vægt på cirka 15 kilo pr. styk. De var ikke leveret af Materielhuset A/S, men af Jumbo Stillads A/S.

– Jeg trak fem traller ud forskellige steder i bundterne, og de vejede alle 25-26 kilo stykket. De kom direkte fra leverandøren, og de var så friske, at de næsten havde grene på endnu. De skulle bruges til opmuring, husker Tommy Bendix Pedersen, der generelt ikke er imponeret over branchens krumspring.

– Lige nu er der meget fokus på trætrallerne, men materialet har aldrig været det væsentlige i debatten. Det har handlet om at få vægten på stilladset ned uden at gå på kompromis med sikkerhedskravene. Hvis trætrallen kunne det, så var der ingen problemer, men det kan den ikke. Så er der en, som fandt på at gøre trallen smallere til 36 centimeter, men det mindsker fortsat ikke det samlede antal kilo, som skal bæres. Det handler ikke om at klemme sig lige under vægtgrænsen. Formålet er at skabe løsninger, som gør belastningen for murerarbejdsmændene mindre, understreger Tommy Bendix Pedersen.

OPDATE 7. februar: Materielhuset A/S har – efter denne artikel blev publiseret – valgt at opdateret deres katalog online. Således figurerer budskabet om trætraller, der ikke tager på i vægt, ikke længere.

Relateret indhold