Tiny house
- – Den minimalistiske boligform er beregnet til helårsbeboelse og kan udføres i alle både nye og recirkulerede byggematerialer. Træ er dog et af de foretrukne materialer, når man bygger tiny houses.
- – Et tiny house karakteriseres ofte men ikke udelukkende som et hus med en størrelse på mindre end 45 m2.
- – Alle vigtige funktioner i et tiny house skal rykke ind på mindre plads, mens det overflødige skæres fra. Dermed udnyttes hver kvadratmeter til fulde.
- – Husene er ofte bygget, så de let kan flyttes eller skilles ad.
- – Et tiny house må ikke bare plantes i det åbne land. Det forhindrer planloven.
- – Der må kun bygges et hus pr. matrikel (rækkehuse og dobbelthuse undtaget). Man kan derfor ikke bygge et tiny house i sin baghave, hvis der allerede står et hus på grunden.
- – Pt. har man som udgangspunkt kun mulighed for at opføre et tiny house på en helt almindelig byggegrund, hvor der ikke i forvejen ligger et andet hus.
- Kilde: Vejle Kommune
Lærlingene på bygningssnedkeruddannelse hos Next Uddannelse København i Rødovre har den seneste måned bygget tre tiny houses. Det er første gang, at man på Nexts bygningssnedkeruddannelse har bygget tiny houses, og for Jan Holmberg, der er faglærer og underviser på forløbet, er visionen at fortsætte med projektet:
– Det er helt genialt at bygge noget, der kan bruges og tages i anvendelse. Det er meget mere bæredygtigt, og det giver lærlingene en helt særlig ejerskabsfølelse, fortæller han.
Giver læring om bæredygtighed
Bæredygtigheden er tænkt ind i de omtrent 10 kvadratmeter små huse – fra materialerne til deres videre liv. Husene har store vinduer og et parti med dobbeltdøre, så man kan lukke lyset og naturen ind. Dertil har det været fokus på materialerne, og der er brugt både træfiberisolation og OSB-plader uden formaldehyd.
I starten af forløbet er lærlingene blevet undervist i teknologi og herunder bæredygtighed. Bygningssnedkerlærlingene Malthe Dolleris og Lasse Donslund Junker er begge glade for, at der er kommet bæredygtighed på skemaet.
Meget af uddannelsen består af praktik ude i erhvervslivet, og der er det ikke sikkert at bæredygtighed er på dagsordenen:
– Hvis ikke ens mester bruger tid på bæredygtighed, lærer man ikke noget om det, så det er fedt at skolen skubber det frem gennem undervisningen, fortæller Lasse Donslund Junker.
De to bygningssnedkerlærlinge interesserer sig begge for bæredygtighed, og de er begejstrede for muligheden for at beskæftige sig med det på uddannelsen.
– Bæredygtighed er på mange måder en tankegang og en indgangsvinkel til den måde man bygger på, forklarer Malthe Dolleris og tilføjer:
– Og så er det fedt at lære at bygge et hus.
Bygningssnedkernes konstruktioner bliver sædvanligvis pillet fra hinanden, når forløbet er slut, men ikke i år. De tre tiny houses skal nemlig ud i samfundet og leve videre – som kontorer, legehuse, værksteder eller noget helt fjerde.
Uddanner hele håndværkere
Underviser Jan Holmberg drømmer om, at forløbet vil udvikle sig i løbet af de næste år. Helt optimalt ville det være, at alle husets delelementer er bygget af lærlinge fra de forskellige hovedforløb på matriklen.
På den måde kan man skabe en ejerskabsfølelse for alle lærlingene og uddanne hele håndværkere – netop det som forløb som dette gør, understreger Jan Holmberg, der har prioriteret, at husene bygges til anvendelse.
– Der er andre, der skal bruge det, så det skal også være pænt. Uanset hvad du gør, så gør dit bedste, siger Jan Holmberg, om den mentalitet han ynder at give videre til sine lærlinge.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';