Kuben Management offentliggjorde kort efter nytår en hjemmelavet analyse, som – med det man vist kalder en journalistisk stramning med dobbelt skrue – konkluderede, at fagentrepriser er for dyre.
Analysen mangler dog i den grad ‘the smoking gun’, og bærer præg af en holdnings- og forretningsbaseret konklusion, snarere end en faktabaseret konklusion.
Et enkelt eksempel, der viser at fagentreprise var dyrere end totalentreprise kan det blive til. Samtidig oplister analysen pudsigt nok adskillige andre eksempler på, hvordan andre typer projekter er gået over tid og budget. Men at udbud i fagentreprise stiller andre krav til bygherren om, at koordinere og styre byggeriet, end udbudsformer, hvor man betaler en rådgiver for arbejdet, er der vist ikke mange, der kan blive overraskede over.
Kuben anfører, at kommunerne bruger fagentrepriseformen for ofte, og nævner herefter en imponerende liste på syv kommuner- altså væsentligt færre end 10 procent af alle danske kommuner – der har angivet, at opgaver som udgangspunkt skal udbydes i fagentreprise. Vi kan i den sammenhæng oplyse, at landet største kommune, København – som hovedparten af Haandværkerforeningens medlemmer orienterer sig mod – slet ikke bruger fagentreprise. Af 60 udbud på bygge og anlægsområdet i 2016 blev ingen opgaver udbudt i fagentreprise. I 2015 udbød Københavns Kommune i alt 44 opgaver. Af dem var heller ingen udbudt i fagentreprise. Det viser tal fra Byggefakta og SMVdanmark.
Når vi i Haandværkerforeningen og SMVdanmark anbefaler kommunerne at udbyde flere opgaver i mindre klumper og fagentreprise, så er det, som Kuben rigtigt nok anfører, for at sikre, at flere virksomheder kan byde med. Udbudspolitik er nemlig også erhvervspolitik. Ligesom i øvrigt de generelle rammevilkår, fx parkeringsregler, fremkommelighed, lokalplaner, byggesagsgebyr og sagsbehandlingstider, er det.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';