Teknologisk Institut: Pas på skjult skimmelsvamp

Påvirkningen af vores helbred, fra skimmelsvampenes partikler og kemiske forbindelser, er et komplekst emne. Teknologisk Institut understreger derfor vigtigheden af, at vi ikke lever med skimmelsvampe i vores indeklima.
Foto: Pressefoto.
Foto: Pressefoto.

Sofie Marie Kristensen, specialist og Ph.d. på Teknologisk Institut har netop afsluttet sin ph.d. projekt på Aalborg Universitet. Projektet handler om luftbårne skimmelsvampepartikler fra vækst i bygninger. Som en del af projektet har hun udført celleforsøg og derfor slår hun nu et slag for, at skimmelsvamp skal væk fra indeklimaet.

– Under arbejdet med min ph.d. afhandling har jeg foretaget celleforsøg og fundet frem til, at skimmelsvampeprøver, både fra overflader med udtørret vækst, og fra fugtige overflader med igangværende vækst er inflammatoriske. Dette tyder på, at det ikke er nok bare at stoppe væksten, men at den helt skal fjernes fra vores indeklima, for at undgå en negativ påvirkning af vores immunforsvar, siger Sofie Marie Kristensen i en pressemeddelelse.

Skimmelsvampe er allestedsnærværende både i udeluften og i indeluften. De bliver først et problem for os i det øjeblik, de begynder at vokse i vores bygninger ? og særligt, når de vokser i det skjulte.

– Skimmelsvampene udsender partikler og kemiske forbindelser til vores omgivelser. Når vi indånder partikler fra skimmelsvampene, skaber de inflammation i vores luftveje, og vi oplever symptomer som luftvejsgener, hovedpine og træthed. Der, hvor vi virkelig ser en udfordring er ved skjult skimmelsvampevækst, når skimmelsvampene gror på overflader i bygninger, hvor vi ikke kan se dem, for eksempel under dit trægulv, bag den indvendige efterisolering på dine ydervægge eller over dit nedhængte loft. Ofte kan vi heller ikke lugte skjult skimmel, men meget tyder på, at skimmelvæksten alligevel kan påvirke vores helbred, fortæller Sofie Marie Kristensen.

En anden udfordring ved den skjulte vækst er, at den også kan være svær at måle nøjagtigt i vores indeluft. Vi kan med andre ord ikke altid kan være sikre på at kunne måle høje niveauer af skimmelsvampe i luften, eller i støvet, selv om der er begrundet mistanke om skjult vækst i bygningen.

– Det betyder, at vi ofte er nødt til at lave åbninger i konstruktionerne, for at finde frem til den skjulte vækst. Hvis vi har at gøre med en gammel skade, der er repareret, men hvor skimmelsvampen ikke er fjernet, kan det også være svært rent visuelt, eller ved brug af fugtmålinger at vide, i hvilket område der er størst sandsynlighed for vækst. Det kan derfor være lidt af et detektivarbejde at finde frem til skjulte skimmelsvampeskader i bygninger – selv med de metoder vi har i dag, siger Sofie Marie Kristensen.

Teknologisk Institut har omkring 800 individuelle sager årligt, som blandt andet omhandler forskellige scenarier af skimmelsvampeproblematikker i bygninger. Ofte rapporterer bygningsbrugere om gener, der viser sig at stamme fra gamle udtørrede skader.

Relateret indhold