Erhvervsvenlighed og praktik hænger sammen

Søren Tscherning er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Pressefoto.
Søren Tscherning er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Pressefoto.

En af bygge- og anlægsbranchens store udfordringer er, at alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, mens vi ser frem mod 2025, hvor vi kommer til at mangle 14.000 faglærte.

Der er mange måder at gribe den problemstilling an på. En af dem er, når vores virksomheder rundt omkring i hele landet inviterer skoleklasser inden for eller tager på skolebesøg og fortæller om, hvad det vil sige at drive en virksomhed og arbejde som håndværker. Eller når tavleundervisning i klasselokalet skiftes ud med besøg på en byggeplads og i skurvognen ByggeBoxen som for eksempel i den nye bydel Nærheden i Høje-Taastrup.

En anden mulighed er at give folkeskoleeleverne mulighed for at komme i erhvervspraktik, så de kan se, at der er andre muligheder end gymnasiet, og nogen af dem får måske endda lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

Kan påvirke kommunevenligheden

Desværre er det ikke alle skoler, hvor erhvervspraktik er en mulighed eller noget, som lærerne opfordrer eleverne til. Men alle landets kommuner bør sikre, at deres folkeskoler giver de unge muligheden for at komme ud i virkeligheden og se på nogle af de fremtidsmuligheder, der venter dem, når de er færdige med skolebøgerne.

Samtidig kan kommunerne af den vej være med til at påvirke, at flere får øje på erhvervsuddannelserne, og dermed også sikre kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder og i samme ombæring sikre arbejdspladser og vækst i kommunen.

Netop derfor er erhvervspraktik også med som parameter, når Dansk Byggeri i løbet af sommeren udgiver den årlige analyse af erhvervsvenligheden i landets 98 kommuner. Erhvervsvenlighed handler nemlig også om at sikre arbejdskraft og arbejdspladser til fremtidige generationer.

Relateret indhold