BedreBolig-ordning har skabt resultater

BedreBolig-ordningen har til formål at effektivisere energianvendelsen i Danmark og at gøre det lettere for boligejere at gennemføre energirenoveringer.
- Man lagde ud med store ambitioner og et stort markedsføringsbudget. Det sidstnævnte har ikke givet anledning til, at mange boligejere har villet bruge ordningen, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
- Man lagde ud med store ambitioner og et stort markedsføringsbudget. Det sidstnævnte har ikke givet anledning til, at mange boligejere har villet bruge ordningen, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Fra 2017 er der ikke afsat en særskilt bevilling på Finansloven til BedreBolig, og dermed vil statens opgave fremover kun være begrænset til at vedligeholde lovgrundlag og godkende virksomheder.

Der er nu foretaget en evaluering af BedreBolig-ordningen i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor husejere, der har fået BedreBolig-rådgivning gennem en BedreBolig-plan, er blevet sammenlignet med andre husejere, som har fået rådgivning om renovering.

Niras har suppleret spørgeskemaundersøgelsen med dybdegående interview med BedreBolig-husejere.

Større renoveringer

Overordnet virker det til, at BedreBolig-rådgivningen bidrager til at effektivisere energianvendelsen i bygninger, ved blandt andet at føre til større renoveringer end ellers og mere kvalificerede renoveringer, hvor dårlige renoverings-overvejelser sorteres fra til fordel for mere energioptimale forbedringer.

Niras kommer blandt andet frem til, at husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, udfører flere “skjulte” energirenoveringer – isoleret rør, kælder, gulv og hulmure, og i højere grad installeret varmepumpe og solfanger/solcelleanlæg. Desuden udfører de mere omfattende renoveringer, og BedreBolig-rådgivning kan være med til at kvalificere og inspirere husejerens renovering.

Det konkluderes også, at husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, ikke oplever en bedre og mere effektiv gennemførelse af selve renoveringen end andre – størstedelen har dog heller ikke benyttet BedreBolig-rådgiveren til byggeledelse og projektstyring i forbindelse med gennemførelsen af renoveringen.

Anbefalinger

Niras har med afsæt i rapportens resultater sammenfattet en række anbefalinger, herunder at overveje, hvad der kan gøre BedreBolig-rådgivningen attraktiv i forlængelse af, at det er en markedsbaseret ordning med en ydelse som husejere traditionelt ikke altid er villige til at betale for. Det gælder blandt andet ordningens samspil med kommuner, energiselskaber og eventuelle tilskudsordninger, samt hvordan BedreBolig kan tale til husejernes behov.

Det anbefales også at målrette ordningen eller at opdele den i forskellige dele – eksempelvis i to typer rådgivere, en BedreBolig-rådgiver og en BedreBolig-håndværker.

En anden anbefaling går på at præsentere husejere for BedreBolig i de situationer, hvor ordningen passer ind. Det kan blandt andet være ved køb af nyt hus – for eksempel i Energimærkningsrapporten – eller når børnene flytter hjemmefra.

Alt for få

Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri erkender, at der er to sider af analysen – den ene at de boligejere, der har gjort brug af BedreBolig har haft nytte af det, mens den anden side er, at det er forsvindende få boligejere, der har benyttet ordningen.

– Vi har en ordning, der leverer værdi til dem, der gør brug af den, mens der er for få, i forhold til hvad man havde forudset, der gjorde brug af den, siger Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri.

Han understreger blandt andet, at det gælder om at tænke sig godt om med henblik på, hvordan ordningen skal køre videre.

– Man lagde ud med store ambitioner og et stort markedsføringsbudget. Det sidstnævnte har ikke givet anledning til, at mange boligejere har villet bruge ordningen. Vi er blevet klogere i retning af, at det skal gøres mere målrettet, siger Michael H. Nielsen.

Andet end energiforbedring

Han mener, at den generelle holdning hos boligejerne er, at de ikke har tradition for at gøre brug af rådgivning på det pågældende område.

– Vi har uddannet boligvejledere blandt vore medlemmer med henblik på, at de, når de alligevel er ude på en opgave, kan give nogle gode råd til, hvad boligejerne kan sætte i gang af aktiviteter, men erfaringerne er meget blandede. Energiforbedringer er ikke det eneste, boligejerne tænker på. Det gælder også komfortforbedringer og værdiforbedringer af boligen, der skal bringes ind i det samlede regnestykke. Nu lukkes ordningen ned, og så må vi se, om den kan leve videre. Men måske kan nogle elementer indgå i det kommende energiforlig, siger Michael H. Nielsen.

Relateret indhold