Henning Hyllested fra Enhedslisten har stillet transportminister Hans Chr. Schmidt en lang række spørgsmål omkring Femernforbindelsens økonomi.
Han vil blandt andet vide, om entreprenørerne ved kontrakternes underskrivelse i fuldt omfang har stillet sikkerhed, som krævet i henholdsvis Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB 92, og Almindelige betingelser for totalentreprise, ABT 93. Ligeledes spørger han, om der inden for de tre entreprisekontrakter på Femern Bælt-projektet stillet fælles sikkerhed, eller gælder sikkerhedsstillelsen de enkelte konsortiemedlemmer for deres respektive andel i kontraktsummen?
Store ændringer
Han siger til Dagens Byggeri, at Femernforbindelsen, allerede inden byggeriet lægger fra land, har været udsat for store ændringer i økonomien, og at man på et tidspunkt var bange for, at den slet ikke blev til noget.
– Tilbuddene fra entreprenørerne var vildt skudt forbi den afsatte skive og var ikke acceptable for regeringen. Jeg føler mig ikke helt sikker på, at de bud, der nu er kommet ind, holder. Vi er nødt til at være sikre på, at de nye bud holder, og om der er sikkerhed for pengene, så vi ikke pludselig står med en kæmpemæssig efterregning. Det er jo altid faren ved de store infrastrukturprojekter, siger han.
Solidarisk hæftelse?
Han slår fast, at går en af de tre virksomheder i projektet ned, får det konsekvenser for økonomien i hele projektet, og derfor er sikkerhedsstillelsen nødvendig:
– Hvis de ikke hæfter solidarisk, skal man til at skaffe en anden entreprenør og til en hel anden pris. Man risikerer også, at hele byggeriet går i stå. Derfor må vi have en garanti for, at der kan ske en fornuftig, fortløbende anlægsproces, og at staten ikke kommer til at stå med en kæmpe efterregning. En anden usikkerhedsfaktor er de tyske miljøkrav, der kan komme. Lige nu er der jo ingen garanti for, at projektet gennemføres. Man afventer den tyske myndighedsgodkendelse, og vi ved på forhånd, at der er bebudet en fortsættelse i en domstolsproces. Der kan gå mange år. Til den tid har man måske opgivet projektet, og så vil jeg gerne vide, hvor mange milliarder kroner, entreprenørerne skal have i erstatning, slutter Henning Hyllested, der mener, at der er gået voldsom prestige i Femernprojektet.
