Lovgivning spænder ben for genbrug af byggeaffald

BLOG: Helt op til 99 procent af en bygning kan genbruges - men kun 20-30 procent af byggeaffaldet i EU bliver genbrugt, hvilket i høj grad skyldes en række meget komplekse og uklare regler på området.
Vibeke Grupe Larsen, Områdechef Bæredygtighed, NCC Danmark.
Vibeke Grupe Larsen, Områdechef Bæredygtighed, NCC Danmark.

Om bloggen ‘Renovering på dagsordenen’

  • Dagens Byggeri har indledt et samarbejde med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

God sortering vil gøre det muligt at anvende ressourcerne i byggeaffaldet mere effektivt og målrettet. Men bestemmelserne om miljøfarlige stoffer i byggeaffald findes spredt i forskellige love, bekendtgørelser, vejledninger samt kommunale ordninger og praksis.

Og i dag er reglerne uklare iflg. VHGB (Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald) for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan anses for at være sorteret og ikke-forurenet. Det gør det vanskeligt for aktørerne at få et klart overblik over deres ansvar og roller i forbindelse med en konkret ombygning, renovering eller nedrivning.

En anden udfordring er reglerne for klassificering af affald. Reglerne er ret komplekse, og da det er kommunerne, som har ansvar for klassificeringen af affald, kan de variere fra kommune til kommune. Derfor er det afgørende, at vi får en strømligning af lovgivning og regler på området, hvis vi som branche skal indstille os på at tænke i mere cirkulære økonomiske baner til gavn for miljøet og vores samfund.

Cirkulær tilgang til byggeaffald

Cirkulær økonomi tegner konturerne af en anden måde at anskue vækst, der samtidig kan få skovlen under rovdrift på naturen. Men det forudsætter et opgør med vanetænkning og et brud med et kortsigtet og ensidigt fokus på økonomisk bundlinje og dermed den lineære økonomiske tankegang. Konkret har vi brug for at tænke langsigtet i totaløkonomisk perspektiv og vende billedet om, så vi ser på affald som en ressource i stedet for et problem.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet for spild og negative påvirkninger. Det sker ved at designe og udføre vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ‘dør’.?Det, vi smider væk, kan gå tilbage til producenten eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Lovgivning er vejen frem

Så samtidig med at vi revurderer gængse vækst- og værdibegreber, er der brug for, at der bliver gennemført en mere tilgængelig miljølovgivning.

I Danmark har vi erfaring med, at når byggelovgivningen skærpes eller præciseres, følger byggebranchen lynhurtigt op, så det vil fremme cirkulær økonomi og bæredygtighed som sådan at integrere de to aspekter i Bygningsreglementet.

Et klart juridisk regelsæt angående genanvendelse af byggeaffald kan altså være en katalysator for flere innovative løsninger i anlægs- og byggebranchen. Det anslås af Ellen MacArthur Foundation, at en industrialiseret produktion og 3D printning af byggemoduler kan reducere tids- og materialeforbrug – både ved nybygning og renovering.

Der kan skabes nye forretningsmodeller ved at designe komponenter og materialer til at kunne skilles ad efter endt brug og ved at indgå i nye materialekredsløb. Endvidere peger rapporten på et kæmpe potentiale ved at udnytte ubrugte kvadratmeter og i højere grad skabe et fleksibelt og robust byggeri, der kan deles og omformes i hele byggeriets livscyklus. (MacArthur, 2015).

Potentialet er stort i Danmark

Ellen MacArthur Foundation konkluderer, at det cirkulære økonomiske potentiale for hele den danske byggesektor frem mod 2035 er på cirka ni milliarder kroner.

Det betyder, at byggesektoren samlet set er det område, sammen med fødevareindustrien, som har de største cirkulære potentialer (MacArthur, 2015).

Potentialet er stort, så hvad venter vi på?

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold