Industrien vil have byggespecialister

Ajcon A/S kan se tilbage på et tilfredsstillende 2015 båret af efterspørgsel fra danske virksomheder indenfor fødevare, catering og medicinalindustrien.
Et underskud i 2014 er vendt til overskud i 2015, og regnskabsåret 2016 for Ajcon A/S ser også positivt ud. Pressefoto.
Et underskud i 2014 er vendt til overskud i 2015, og regnskabsåret 2016 for Ajcon A/S ser også positivt ud. Pressefoto.

Ajcon Entreprenør og ingeniørfirma A/S

  • Entreprenør og ingeniørfirma med speciale i byggeri til levnedsmiddelindustrien, catering og transportsektoren.
  • Domicil: Vejle
  • Etableret: 1975
  • Medarbejdere: 35

Ajcon Entreprenør og Ingeniørfirma A/S kom ud af 2014 med et lille underskud, men regnskabet for 2015 fortæller en mere positiv historie. Underskuddet er vendt til et overskud på 5,5 millioner kr. før skat, og det skyldes, at flere virksomheder efterspørger byggespecialister indenfor køl og frys.

– Vi har som andre entreprenører mange helt almindelige entreprenøropgaver, men vores specialistviden og referencer indenfor køl og frost giver os en stærk profil og konkurrencefordele. Vi har således for alvor formået at markere os som en førende entreprenør indenfor køl og frys i Danmark, og det har smittet af på relaterede brancher, såsom transport og catering, der også ønsker at få deres byggeopgaver løst af specialister, lyder det fra Christian Wihrs, adm. direktør, Ajcon A/S.

Han vurderer koblingen mellem den gængse entreprenørrolle og virksomhedens ingeniørmæssige kompetencer som værende afgørende for Ajcons profil i markedet.

Ajcon arbejder i spændingsfeltet mellem projektledelse og teknisk know how. Virksomheden er kendt for sin specialistviden og kompetencer indenfor bygning af køle- og frysehuse i Danmark – en styrke som især efterspørges af produktionsvirksomheder indenfor fødevareproduktion, cateringvirksomheder og ikke mindst indenfor medicinalindustrien. Det har givet en stærk position indenfor de brancher, der søger effektivitet og energirigtige løsninger.

Ajcons mål er forsat at være førende i udviklingen af ny teknologi på det byggetekniske område. Med den nuværende ordrebeholdning forventes ligeledes i regnskabsåret 2016 et tilfredsstillende resultat.

Relateret indhold