“Water Smart Cities” er navnet på det projekt, der skal udvikle og teste nye softwareteknologier, som fremover skal sikre den bedst mulige planlægning og styring af vandet, når dele af landet rammes af skybrud eller stormflod. Der er tale om et samarbejde mellem en række offentlige og private aktører samt landets fire største vandselskaber, og Innovationsfonden har nu bevilliget 12,1 millioner krroner til projektet, der samlet set forventes at koste 28,3 millioner kroner.
Bevillingen er givet på baggrund af behovet for at løse et stort samfundsmæssigt problem. Resultatet af projektet forventes desuden at kunne skabe øget udenlandsk opmærksomhed om dansk vandteknologi.
Projektet starter i april 2016 og løber over fire år. Ud over Innovationsfonden bidrager DTU, DHI, Krüger, Rambøll, DMI samt de fire største vandselskaber Hofor, Aarhus Vand, VandCenter Syd og Biofos til projektet.
Mindst mulig skade
Navnet “Water Smart Cities” er valgt, fordi der i fremtiden vil være fokus på at bruge ny IT-teknologi som middel til en smartere styring af vandet, så det ikke belaster miljøet og gør skade på bygninger. Navnet handler også om at håndtere klimaudfordringerne på den bedst tænkelige måde.
Projektet tager afsæt i, hvordan vandet vil bevæge sig igennem byen i tilfælde af eksempelvis skybrud. Vandmasserne er store og opstår med kort varsel. Skybrud og stormflod kræver derfor en ny form for beredskab, der via et samspil mellem realistiske prognoser, omhyggelig byplanlægning, styring af afløb og forskellige typer forsinkelsesbassiner leder vandmasserne ud af byerne med mindst mulig skade til følge.
– Og her er der brug for ny softwareteknologi, nye IT-værktøjer, der hurtigt og nemt kan skabe det nødvendige samspil og overblik, forklarer Rikke Hansen, koordinator for projektet, i en pressemeddelelse.
Klare mål
Kunsten består i at lede vandet uden om bygninger og sårbare anlæg i vores byer og derhen, hvor de store vandmængder ikke gør skade. I byerne er der ikke mange ledige kvadratmeter, hvor vand kan løbe til uden af påføre skader, og alle elementer må derfor tages i brug, når vand under et skybrud skal håndteres.
Hvor vandet løber til et renseanlæg i forbindelse med et skybrud, er det væsentligt, at der også her sker en samstyring med den øvrige regnvandsafledning. Realistiske prognoser, der fortæller om forventede vandmængder forud for et skybrud, er uundværlige, når man skal styre sig ud af et skybrud, og på den lange bane kan vores byer forberedes til at håndtere ekstreme regnhændelser.
Målet er, at alle aktører – for eksempel vandselskaber og kommuner – i fremtiden vil få den relevante information på rette tid og sted. På kort sigt kan det være i form af bedre nedbørsprognoser, og på lang sigt ved at give mulighed for bedre planlægning og styring. Denne viden skal danne grobund for, at der lettere kan opstilles klare mål og prioriteringer på området.
Professor på Institut for Vand og Miljøteknologi under DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, er projektleder på Water Smart Cities, som han ser store perspektiver i.
– Der er behov for fundamentalt at gentænke den måde, vi har indrettet vores byer og vores vandafledning på. Det kræver massive investeringer, men vi mangler viden om, hvilke tiltag, der bedst og billigst løser udfordringerne, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
