Der lægges et stigende pres på byggesektoren for at øge antallet af praktikanter/lærlinge, og ikke mindst venstrefløjen i Folketinget vil øge brugen af sociale klausuler ved offentlige byggerier i såvel staten, regionerne som kommunerne.
Men direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk sender bolden tilbage til politikerne:
– Tvang er ikke vejen frem til at skabe flere praktikpladser i de mindre håndværkervirksomheder. Virksomheder, der skal oprette praktikpladser, skal jo have noget at lave og sætte lærlingene til. Der skal være et økonomisk grundlag for at kunne tage lærlinge. Vi må som branche se på, hvordan vi får uddannet flere unge mennesker, for vi får brug for flere faglærte i fremtiden. Noget skal gøres, siger Morten Frihagen til Dagens Byggeri.
Afmatning
Han understreger, at det skal gøres “rentabelt” for arbejdsgiverne at oprette praktikpladser, men at regeringen selv har modarbejdet udviklingen ved dels at fjerne praktikpladstilskuddet og dels at lukke ned for håndværkerfradraget:
– Vi oplever i øjeblikket en afmatning efter fjernelsen af håndværkerfradraget, der jo primært gavnede de små og mellemstore byggevirksomheder. Der er ikke de opgaver, vi havde sidste år, så der skal skabes noget, som sætter gang i hjulene. Der er tradition for, at de fleste praktikpladser skabes i de små og mellemstore virksomheder. De er også ramt af fjernelsen af praktikpladstilskuddet. I begyndelsen af et lærlingeforhold er det ofte ikke rentabelt. Derfor dækkede praktikpladstilskuddet opstartsomkostningerne og de udgifter, der er forbundet med den første oplæring, siger Morten Frihagen.
Sidste skub
Han peger på, at praktikpladstilskuddet var det, der ofte gav det sidste skub til at ansætte en ekstra lærling, og at klausuler om at etablere lærlingepladser i forbindelse med offentlige opgaver godt kan øge interessen. Til gengæld advarer han mod ideen om, at unge på erhvervsuddannelser skal have SU:
– Det er vi mod af flere grunde. For det første at mange unge i dag ikke vælger erhvervsuddannelserne, men de gymnasiale uddannelser. Der kan lærlingelønnen være med til at motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. For det andet får man også indflydelse på uddannelsen, når man betaler for den. Overlader virksomhederne det alene til det offentlige, vil det offentlige også skulle bestemme, hvordan uddannelserne opbygges, og hvad de skal indeholde. Og for det tredje vil der være nogle juridiske problemer omkring ansættelsesforholdet, når lærlingen alene er “under uddannelse”. Sidst men ikke mindst udfører lærlinge jo et stykke arbejde og indgår derfor i produktionen. Derfor skal de have en løn, men det udelukker ikke en kompensation fra det offentlige, som det var tilfældet med praktikpladstilskuddet, slutter Morten Frihagen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';