Byggefagenes Samvirke (BS) var forleden i foretræde i Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at præsentere en række initiativer omkring social dumping.
De er umiddelbart positive i forhold til en række af de stramninger, der allerede er foretaget, men peger samtidig på, at et er regler på området, noget andet kontrollen af, om de reelt overholdes.
Ikke mindst fremhæves det, at skattemyndighederne ikke har de rette værktøjer til at finde ud af, om en konkret person omgår 183-dagsreglen.
Den indebærer, at hvis en udstationeret medarbejder rejser frem og tilbage mellem sin bopæl og et arbejde i en virksomhed i Danmark, skal man betale skat i hjemlandet, hvis arbejdet i Danmark ikke overstiger 183 dage inden for et år, og lønnen udbetales af en arbejdsgiver, der ikke hører hjemme i Danmark.
Bytter plads
Men det omgås blandt andet ved, at eksempelvis en østeuropæer er selvstændig med en enkelt ansat lige under 183 dage, derefter “bytter” med den ansatte, som nu bliver selvstændig og har førstnævnte som ansat resten af året.
Dermed undgår begge personer at betale skat i Danmark. Og da Skat i Danmark ikke samkører registre over selvstændige og arbejdstagere, slipper man godt fra omgåelsen.
Arbejder sort
Byggefagenes Samvirke har også kendskab til, at udlændinge arbejder sort i Danmark, mens de samtidig er på dagpenge eller kontanthjælp.
Det foregår eksempelvis ved, at en person X modtager dansk kontanthjælp, har dansk personnummer og bopæl i Danmark, men samtidig arbejder for en udstationeret virksomhed her i landet. Virksomheden overholder RUT-registreringen, men som systemerne fungerer, undersøges det ikke, om vedkommende modtager sociale ydelser samtidig.
– Vi har erfaring for, at man ved kontroller ikke laver stikprøver på X’s forhold. Med den konsekvens at X modtager offentlige ydelser og samtidig arbejder ulovligt i forhold til EU-reglerne, forklarer Byggefagenes Samvirke.
Ingen forsikring
Der er også en alvorlig uklarhed mellem myndighederne om placering af ansvar for kontrol med den lovpligtige erhvervsforsikring.
– Ligeledes er vi klar over, at der er tvivl om, hvor det skal anmeldes, hvis virksomheden ikke har en sådan. Ud over at det bidrager til unfair konkurrence, som skaber social dumping, kan det få alvorlige konsekvenser for de ansatte, hvis der sker ulykker og skader, og virksomheden ikke har sin forsikring. Derfor skal det klargøres, at Arbejdstilsynet har denne opgave, skriver BS.
Det samme gælder den såkaldte A1 blanket.
– Vi finder det helt uacceptabelt, at myndighederne ikke tager stilling til, om udstationerende virksomheder er socialforsikret hjemmefra med en A1-blanket. Det ville være et meget nyttigt redskab, hvis det var tilfældet. Derfor er der brug for et politisk signal om, at det kommer til at ske, slutter henvendelsen til Beskæftigelsesudvalget.
