Herhjemme er kravene om brandsikkerhed i forbindelse med træbyggeri alt for høje og bør med baggrund i de fælleseuropæiske brandklasser nuanceres yderligere – ligesom man har gjort i Sverige, Norge og Tyskland.
Det mener Rob Marsh. Han er head of sustainability hos C.F. Møller og blev for nyligt medlem af Træ i Byggeriet.
Til eksempel nævner han det otte etager høje Kajstaden Tall Timber Building i Sverige. Et projekt, C.F. Møller Architects står bag, og som var langt nemmere og mere konkurrencedygtigt at bygge i træ i Sverige, end hvis tilsvarende skulle være opført herhjemme:
– Skulle vi opføre Tall Timber Building i Danmark, var vi formentligt tvunget til at udarbejde al dokumentation vedrørende brandsikkerhed fra bunden ved hjælp af en brandteknisk dimensionering, siger han og uddyber:
– Og det er markant mere ressourcekrævende i form af tid og penge sammenlignet med, hvis man kastede sig over en dansk præaccepteret betonløsning. Men hvis der eksisterede en lignende og godkendt brandsikkerhedsløsning, kunne den brandtekniske dimensionering undgås.
Han tilføjer, at man alternativt kunne udføre en komparativ analyse, men at det er svært at finde, når der er tale om så unikt et byggeprojekt som Tall Timber Building.
Kræver ekstra ressourcer
I Danmark anvendes kun brandmodstandsklasserne 30, 60 eller 120 minutter – alt afhængig af blandt andet bygningens højde og antal etager – og i forbindelse med et projekt som Tall Timber Building vil arbejdet dermed kræve ekstra ressourcer, pointerer Rob Marsh:
– Tall Timber Buildings bærende bygningsdele skal kunne opretholde bæreevnen i 90 minutter, mens de herhjemme skal kunne modstå brandpåvirkning i hele 120 minutter, siger han og uddyber:
– Samtidig vil der i Danmark også blive stillet højere krav til de ikke-bærende bygningsdele, som for eksempel døre, vinduer og ikke-bærende vægge, der blandt andet skal være i stand til at holde flammer, gasser og varme ude i en halv time mere, end der bliver stillet krav om i Sverige. Og det er netop grunde som disse, der får bygherrer og arkitekter til at vælge betonbyggeri i stedet, da man med beton bare kan anvende de mange på forhånd godkendte brandsikkerhedsløsninger og dermed slipper for det omfattende dokumentationsarbejde.
Får ikke udnyttet træmaterialers potentiale
Ifølge tal fra Danmarks Statistik udgjorde etageboliger 18 % af det samlede kvadratmeterareal, der sidste år blev opført herhjemme.
– I Danmark har vi siden 1999 – i forlængelse af Casa Nova-projekterne – haft hjemmel til at bygge i fire etager baseret på indførelsen af et 60 minutters brandbeskyttelsessystem, fortæller sekretariatsleder hos Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og tilføjer:
– Den praksis har været gældende indtil nu og er let håndterbar, og derfor bør tilsvarende præaccepterede løsninger indføres i etagebyggeri op til seks og otte etager svarende til brandmodstandsklasser på henholdsvis 90 og 120 minutter. Som det er nu, skal hver enkelt bygningsdel nemlig gennemtestes og certificeres før brug, og det stiller enorme krav til os som leverandører til træbyggeriet, men rammer herudover også bygherrerne, der i sidste ende kommer til at betale for det hele. Derfor kan vi med god grund forvente, at der er tale om en stor andel byggeprojekter, hvor man på grund af lovgivningen – modsat vores nabolande – har fravalgt træ, som ellers er et langt mere klimavenligt byggemateriale.
Præaccepterede løsninger i træbyggerier
Rob Marsh opfordrer til indførelse af en ekstra brandmodstandsevne på 90 minutter og anbefaler, at 90 minutters-kravet i første omgang kunne indføres i træhuse på op til seks etager og 120 minutters-kravet op til otte etager, hvor begge kategorier er ledsaget af præaccepterede løsninger for træhusbyggerier:
– Stort set alle træbyggerier over to etager ender nemlig i brandklasse 3 og 4 og skal håndteres af certificerede brandrådgivere i tilsvarende klasse, som i forvejen er en begrænset ressource. Det gør byggesagsbehandlingen tung og langsommelig, og vi appellerer derfor til, at der udarbejdes præaccepterede løsninger i træbyggerier i fem til otte etager som alment teknisk fælleseje.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';