“Tænker vi rigtigt?”
Spørgsmålet kan trænge sig på i mange sammenhænge og i høj grad også inden for byggebranchen og dens leverandører af arkitektoniske løsninger.
Arkitekter og bygherrer kræver stadig mere bæredygtige og raffinerede produkter, når de skal indgå i de nye energieffektive byggerier. For glastagsproducenten Vitral har en grundig dialog med arkitekterne båret frugt, og det har været med til at sætte en ny standard for bæredygtige glastage.
Stor undersøgelse
Staten og det offentlige skærper hele tiden kravene til bæredygtigt og digitalt byggeri. Bygherrerne efterspørger det, og arkitekterne og de rådgivende prioriterer det mere end nogensinde. Bæredygtighed er efterhånden det altafgørende konkurrenceparameter. Ovenlys- og glastagsproducenten Vitral ville imidlertid være sikker på, at de læste markedet helt rigtigt og valgte derfor at gå i direkte dialog med arkitekterne for at høre deres ønsker til fremtidens nye glastag.
Vitrals administrerende direktør Christian Bech fortæller:
– Da vi alligevel var i gang med at udvikle fremtidens nye glastag, mente vi, det var en god idé, at spørge arkitekterne først. Så vi gik ud i en stor undersøgelse og spurgte “hvad er det egentlig, I vil have?” Her lød svaret “I gør det sådan set okay. I skal bare gøre det smartere, større, totaldesign-fleksibelt og frem for alt endnu mere bæredygtigt.” Det gjorde vi så!
Markedets laveste U-værdier
Firmaets nye glastagssystem A98 blev vist frem for første gang på NordBau i september sidste år. Navnet refererer dels til panelets materiale, som er aluminium, og dels til vinduesprofilens lave højde, som er 98 millimeter.
Ambitionsniveauet har fra starten været sat højt.
– Vi havde sat os for at sprænge alle rammer for bæredygtige glastage, og det er lykkes. Med en U-værdi på 0,79 W/m2 K for et færdigsamlet panel og 0,5 W/m2 K for selve ruden, har vi med A98 skabt lidt af en bæredygtig revolution, siger Christian Bech og fortsætter:
– Og til dem, der gerne vil bruge glastaget som et aktivt energiproducerende element, tilbyder vi at integrere solceller i glaspanelerne – en udvikling vi tror, der vil tage fart i løbet af de næste par år.
Certificeret til BR2020
A98 er testet, produceret og samlet på Vitrals ISO-certificerede fabrik i Litauen og har opnået alle gængse certificeringer, herunder DS/EN14351-1. Produktet opfylder desuden kravene til BR2020.
Hos Vitral glæder man sig over, at man valgte at spørge arkitekterne om, hvad de ønskede sig af et nyt glastag.
– Vi registrerer en næsten eksplosiv interesse for bæredygtigt indeklima med naturligt lys. Arkitekterne ser åbenbart så mange æstetiske og miljømæssige fordele forbundet med anvendelsen af bæredygtige ovenlys og glastage. Vores glastagssystemer ligger som nogle af de mest downloadede produkter på BIMobject.com i februar og marts måned. Det synes vi, taler for sig selv, lyder det fra en tilfreds Christian Bach.