I forbindelse med finansloven 2012 blev en ny arbejdsskadeafgift vedtaget, som alle arbejdsgivere nu skal betale. Ideen var, at den skulle få virksomhederne til at arbejde for færre ulykker.
I 2014 betaler virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 1.503 kr. pr. ansat, og afgiften er steget markant siden sidste år, hvor ændringerne trådte i kraft.
Men Dansk Byggeri mener ikke, at afgiften har haft nogen effekt på antallet af arbejdsulykker.
Betyder intet
– Vi har den tommelfingerregel, at en arbejdsulykke koster 30.000 kr. på økonomisiden, og dertil kommer så de menneskelige omkostninger. Derfor vil virksomhederne for alt i verden undgå ulykker. Afgiften betyder derfor intet i forhold til antallet af arbejdsulykker. Det er alene en ekstra skatteskrue i nydelig forklædning, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.
Samlet set koster afgiften erhvervslivet 500 mio. kr. om året. De penge vil Dansk Byggeri hellere bruge ude i virksomhederne.
– Vi mener, at de kan bruges til at skabe arbejdspladser og vækst, nu hvor krisen endnu ikke har sluppet sit tag. Og selvom afgiften er steget markant siden 2012, er der jo ikke er blevet sat flere midler af til arbejdsmiljø. De penge, som virksomhederne betaler i arbejdsskadeafgift, ville gøre mere gavn for arbejdsmiljøet, hvis virksomhederne selv havde råderet over dem, siger Mette Møller Nielsen.
Knæk kurven
Dansk Byggeri peger på, at indsatsen for at undgå arbejdsskader i stedet bør fokusere på forebyggende tiltag. Mette Møller Nielsen henviser til, at Dansk Byggeri i samarbejde med organisationerne inden for byggeriet har iværksat indsatsen “Knæk Ulykkeskurven” med 50 initiativer, der skal mindske antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen.
