Film om betændt kultur

"Kartellet" fortæller om korruption og ulovlige prisaftaler i byggebranchen. Dagens premierefilm bygge delvist på faktiske hændelser fra danske kartelsager i slutningen af 90'erne.
Det fører til trusler og chikane, da hovedpersonen nægter at være med i de ulovlige prisaftaler. Foto: Framefab/Nordisk Film.
Det fører til trusler og chikane, da hovedpersonen nægter at være med i de ulovlige prisaftaler. Foto: Framefab/Nordisk Film.

Selvom der fra anmeldernes side er blandede modtagelser af Charlotte Sachs Bostrups nye spillefilm “Kartellet”, så er der utvivlsomt mange i byggebranchen – der husker de store kartelsager, som kørte i Danmark fra sidst i 90’erne – som vil finde vej til biograferne fra i dag, hvor filmen har premiere.

Siden rør- og el-kartelsagerne er der sket meget med både lovgivningen og med den kultur, der skabte karteldannelser. Ikke at problemet er forsvundet, for der dukker stadig sager op med jævne mellemrum, men tilsyneladende ikke i nært samme omfang som for 15 år siden.

Brutalt spil

Filmen handler om den unge driftige entreprenør, Lars Halbo (Anders W. Berthelsen), som vender tilbage til Danmark efter en karriere i udlandet og overtager faderens el og VVS firma. Da han begynder at vinde markedsandele og nægter at indgå ulovlige prisaftaler med de større firmaer, begynder en magtkamp, hvor både han, firmaet og hans familie, får branche-bossernes barske metoder at føle. Det er historien om den lille mand, der kommer i klemme i et brutalt spil om store millionfortjenester.

Filmen er baseret på virkelige hændelser, og fortæller om korruption, ulovlige prisaftaler og mafialignende metoder i store dele af den danske byggebranche. Et “skjult” problem, der har plaget og stadig plager den og andre brancher her i landet, og som årligt koster samfundet og borgerne trecifrede millionbeløb.

Historien er blevet til med udgangspunkt i virkelige begivenheder, afdækket gennem grundig research og interviews med ofre, journalister og bagmandpolitiet.

Strammere regler

Indtil for nyligt blev firmaerne straffet med bøder, og ingen kunne holdes personligt ansvarlige, når der faldt dom i kartelsager.

Først i 2013 har Folketinget, efter årelangt pres fra bagmandspolitiet, vedtaget en ændring af konkurrence-loven, så der fra 1. marts 2013 kan gives fængselsstraf på op til seks år for ulovlig karteldannelse.

Relateret indhold