KHR opruster for at finde nye vækstområder

Ny direktørstilling skal styrke tegnestuens forretningsudvikling og åbne døren til nye vækstområder.
Claire Callaghan Olsen er pr. 1. august 2026 tiltrådt som Director of Strategy & Business Development hos KHR Architecture.

KHR Architecture har ansat Claire Callaghan Olsen som Director of Strategy & Business Development.

Arkitektvirksomheden mener, at den nye ansættelse styrker deres forretningsudvikling, samtidig med at de kan satse målrettet på nye vækstområder, en stærkere pipeline og tætte samarbejder med bygherrer og andre aktører i branchen.

– Med Claire styrker vi vores evne til at omsætte ambitioner til konkrete forretningsmuligheder. Hun har stor indsigt i både markedet og branchen og bliver en central drivkraft i den fortsatte udvikling af KHR, siger Mads Reese Bjarrum, adm. direktør.

Læs også

Markant ejendomsprofil hentet til bgb’s bestyrelse

Claire Callaghan Olsen har de seneste måneder arbejdet KHR på konsulentbasis. Hun har en arkitekfaglig baggrund med en HD fra CBS og kommer fra en stilling som markedschef for tilbud og kommunikation hos Norconsult Danmark.

I den nye stilling skal hun arbejde tæt sammen med Mads Reese Bjarrum og partnerkredsen med at drive KHR’s strategiske forretningsudvikling.

Et arbejde, som den nye direktør ikke kan vente med at komme i gang med.

– KHR har en stærk faglig kerne og samtidig modet til at tænke forretning på nye måder. Det er en kombination med et stort potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at udvikle, siger Claire Callaghan Olsen.

Relateret indhold