Klimaaftrykket er gennem lovmæssig CO2-monitorering blevet en kendt faktor i byggebranchen. Det samme kan man ikke sige om branchens aftryk på biodiversiteten.
Men det bliver det næste store politiske fokus i branchen, mener Danske Tegl, Egernsund Wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
Derfor slår de sig nu sammen med Sweco for at undersøge, hvad det koster for naturområder, når der udvindes byggematerialer til for eksempel tegl. Og hvilke muligheder der ligger for at ændre den nuværende praksis.
Sweco opkøber svensk rådgiver med 250 specialister
– Der ingen tvivl om, at biodiversitet bliver en af de næste store dagsordener, siger Lotte Kau Andersen, sekretariatsleder i brancheorganisationen Danske Tegl.
– For os som branche er det vigtigt at være på forkant og forstå både metoder, udfordringer og potentialer.
Teglproducenten Egernsund Wienerberger, der deltager i projektet med konkrete produktdata, bakker op.
– I dag befinder vi os midt i en galopperende krise. Som en del af verdens største teglproducent vil vi gerne være med til at løse den ved at træffe informerede beslutninger om vores produktion, siger bæredygtighedschef Kristian Knorr.
Kræver tværfaglig indsats
For Sweco handler projektet især om at udvikle nye, tværfaglige metoder til at arbejde med biodiversitet.
De nuværende metoder til at bedømme biodiversitetsbelastning er langt mere umodne end de veletablerede metoder indenfor livscyklusvurdering, som kendes fra klimaberegninger.
– Et CO2-molekyle påvirker klimaet ens, uanset om det udledes i Danmark eller Indien. Biodiversitetspåvirkning sker derimod altid lokalt, og der kan være stor forskel på effekten af at fælde et træ eller åbne en råstofgrav i Danmark og i Indien – eller bare på forskellige lokationer i Danmark, siger Lasse Sigvert bæredygtighedsingeniør og fagansvarlig for off-site biodiversitet i Sweco.
Ny direktør for teglfabrikant vil udfordres af sine ansatte
– Derfor er der brug for at integrere flere forskellige former for ekspertise, når man arbejder med biodiversitetsaftryk.
Det kræver en tværfaglig innovationsindsats, ifølge Sweco.
Her skal fokus være på livscyklusvurderinger baseret sig på generaliserede data og kombineret med biologfaglige analyser af helt konkrete arealer.
– Livscyklusvurderingen kan udpege hotspots i forsyningskæderne, hvor der er stor risiko for en negativ påvirkning, mens de biologfaglige analyser kan bruges til at prioritere mellem konkrete arealer til eksempelvis udvinding af råstoffer, siger Lasse Sigvert.
Potentiale for naturgenopretning
I Sweco peger de særligt på ler som et relevant fokus for undersøgelsen og som et element, hvor der er potentiale for naturgenopretning efter endt råstofudvinding i teglbranchen.
Sweco: Det står skidt til med landets beskyttelsesrum
– Man kan for eksempel screene nærliggende arealer omkring råstofgrave for plante- og dyrearter, der kan migrere til området efter endt brug, siger biolog og seniorspecialist i Sweco Didde Dalkvist.
– På den måde kan man se, hvor det potentielt vil gavne biodiversiteten mest at efterlade tidligere landbrugsjord som natur – og endda designe den en smule, så arealet bliver optimalt for områdets artspulje. Det kan være med til at vende den negative udvikling for biodiversiteten
